Der er næsten ikke det kontroversielle, som Kanye West ikke har sagt.

Og nu ser det nærmest ud til at have nået topniveau. For i et interview med den også kontroversielle Alex Jones, kommer Kanye West med nogle meget opsigtsvækkende udmeldinger om Adolf Hitler.

Det skriver flere amerikanske medier på baggrund af et optaget interview i programmet 'Infowars'.

»Hvert menneske har noget af værdi, som de kan bringe med til bordet, især Hitler,« siger Kanye West, også kendt som Ye, og fortsætter:

»Jeg ser også gode ting ved Hitler. Jeg elsker alle. Jødiske mennesker kan ikke fortælle mig, at du kan elske alle, og alle kan elske det, det vi gør med pornografien. Men denne fyr, der opfandt motorveje, opfandt mikrofonen, som jeg bruger som musiker, kan man ikke sige højt, og at denne person nogensinde har gjort noget godt. Jeg er færdig med det.«

Programmet er med vært Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker, der skal betale 965 millioner dollar eller 7,4 milliarder kroner til folk, der har lidt skade af hans løgne om massakren på den amerikanske skole Sandy Hook Elementary.

Senere i det timelange program, da programmet skal til en reklamepause, kommer Kanye West med endnu en Hitler udtalelse.

»Jeg kan godt lide Hitler,« sagde han lige inden en reklamepause og efter pausen sagde han, »at vi er nødt til at holde op med at tale grimt om nazisterne hele tiden.«

Ye har været involveret i en offentlig kontrovers vedrørende en strøm af antisemitiske udtalelser, der har givet bagslag til et Yeezy-modeshow i oktober, hvor han viste sig i en 'White Lives Matter'-skjorte.

I en række tweets og interviews skød Ye mod sine kritikere og anklagede de 'jødiske medier' for at censurere ham og have en dagsorden imod ham.