»Hitler var såååååå frisk.«

Sådan skriver rapperen Kanye West lige nu på det sociale medie 'X', hvor han kalder sig selv både »racist« og »nazist«. 

De mange opslag kommer i slipstrømmen på kontroverser fra sidste weekends Grammy uddeling. Her faldt søgelyset også på Kanye West og hans kone Bianca Censori - særligt hendes 'nøgenkjole'. 

En kjole der efterfølgende skabte røre, hvor han er blevet anklaget for at udøve social kontrol over hende. En kontrol som han nu tilsyneladende stadfæster.

»Jeg har herredømmet over min kone. Dette er ikke noget woke eller feministisk lort,« skriver han på 'X'.

Kanye West er de seneste timer gået amok på X.
Kanye West er de seneste timer gået amok på X. Foto: Screenshot fra de sociale medie X.
Vis mere

Samtidigt kalder han hende 'modig' og at folk er jaloux på hendes krop og penge.

Lige nu er kommentarsporet på opslagene i brand. Nogle undrer sig over, om hans konto er blevet hacket, mens de fleste er rasende over de antisemitiske og nazistiske opslag. Men på det sociale medie forsvarer han sin såkaldte ret til at ytre sig frit.

Antisemitiske kommentarer har tidligere ramt rapperen på pengepungen. I 2022 ytrede han også en række antisemitiske udtalelser. Dengang resulterede de i, at sko- og tøjproducenten Adidas droppede deres samarbejde med ham.