Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Endnu en runde af 'X Factor' er løbet af stablen, og denne gang er det foregået uden publikum.

Så det var kun de andre deltagere, holdet bag programmet, presse og dommerne, der i aften kunne sige farvel til Kaspar 'Kali' Andersen, da han måtte udgå og se sig slået af Ilona, der sang Adele. Han gjorde ellers, hvad han kunne, da han stillede sig frem og rappede uden musik til.

Udstemningen skete efter stort dommerdrama, hvor Thomas Blachman skiftede mening efter først at have sendt Kali hjem, hvorefter han overgav sig og sendte Ilona hjem, så Oh Land selv kunne få lov til at vælge, hvem af sine deltage hun ville have med videre.

Sidste uge sagde seerne farvel til gruppen gruppen Sway. Og her var det netop Kali, som havde kæmpet for overlevelsen mod pigebandet, men til sidst var det de fire piger, som havde Ankerstjerne som mentor, der grædende måtte udgå 28. februar.

I denne uges 'X Factor' havde man valgt at holde live-showet uden publikum, fordi man vil sikre sig, at det populære program ikke er med til at sprede den meget omtalte coronavirus.

Sikkerhedsbeslutningen blev taget samme dag, som statsminister, Mette Frederiksen, meldte ud, at der fremover ikke skal afholdes arrangementer med over 1000 deltagere.

»Aflysningen sker ud fra et sikkerhedsprincip, og TV 2 vil i de kommende dage dykke ned i, hvordan vi fremover vil afvikle 'X Factor',« lød det i en udtalelse fra Dorthe Thirstrup, kanalchef for TV 2, TV 2 Fri og TV 2 Charlie.

Tidligere har der været plads til 500 mennesker i publikum, men aftenen og Kalis sidste optræden blev altså uden de almindelige klapsalver, men det blev i stedet nogle på dåse.

Andre læser også