Efter et langt retsligt opgør vil det kærlighedsbrev, som Tupac skrev til Madonna, nu blive solgt på auktion.

Brevet vil blive bortauktioneret af auktionshuset Gotta Have Rock and Roll, og buddet begynder på 100.000 dollar – svarende til svimlende 662.000 kroner.

Foruden brevet bliver også flere af andre Madonnas personlige ejendele sat til salg. Blandt andet noget lingeri og en hårbørste, der kan have Madonnas dna på sig.

Sælgeren hedder Darlene Lutz, og hun bliver af Madonna beskrevet som en tidligere ven og rådgiver, der 'har misbrugt hendes tillid i en uhyrlig indsats for at få fat på hendes ejendele uden hendes viden eller samtykke'.

I 2015 afslørede Madonna sin romance med Tupac i et interview med radiopersonligheden Howard Stern. Her fortalte hun, at parret mødtes i 1993, og at de kort efter begyndte at se mere til hinanden.
I 2015 afslørede Madonna sin romance med Tupac i et interview med radiopersonligheden Howard Stern. Her fortalte hun, at parret mødtes i 1993, og at de kort efter begyndte at se mere til hinanden. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

'Like a Virgin'-sangerinden og Darlene Lutz har kendt hinanden siden 1981, hvor sidstnævte begyndte at arbejde som Madonnas kunstrådgiver. I 2003 blev de dog uvenner, og det resulterede i, at de indgik en form for forlig i 2014.

Fejden mellem de to blussede dog op, da Madonna i 2017 opdagede, at Darlene Lutz ville aktionere 22 af hendes personlige ejendele væk.

I første omgang fik Madonna blokeret auktionen, men i april i år blev det ved en retsinstans afgjort, at salget kunne gennemføres.

Auktionen starter 17. juli, og den mest interessante ting på salgslisten må siges at være det brev, som Tupac skrev til Madonna fra fængslet i 1995.

Tupac Shakur blev dræbt ved en drive-by-shooting i 1996. Den amerikanske rapper og skuespiller blev likvideret i en alder af kun 25 år.
Tupac Shakur blev dræbt ved en drive-by-shooting i 1996. Den amerikanske rapper og skuespiller blev likvideret i en alder af kun 25 år. Foto: MIKE SEGAR
Vis mere

Dengang var de to i et hemmeligt forhold, men i brevet skrev Tupac, at det ville skade hans image at være sammen med hende.

'At du bliver set med en sort mand, vil ikke på nogen måde sætte din karriere på spil. Ja, det vil faktisk få dig til at se mere åben og spændende ud,' skrev han blandt andet og fortsatte:

'Men for mig, i det mindste efter min tidligere opfattelse, så vil jeg forråde halvdelen af de mennesker, som gjorde mig til den, som jeg troede, jeg var. Det var aldrig min mening at såre dig.'

Tupac blev skudt et år efter, brevet var sendt til Madonna. Hun bekræftede først i 2015, at de to havde haft et romantisk forhold i 1993.