År 2016 har budt på flere overraskende brud i kendisverdenen. BT bringer dig her en oversigt over de par, hvor kærligheden desværre ikke holdt.

I Danmark kom det første kendis-brud allerede den 7. januar, hvor modellen Oliver Bjerrehus meddelte, at han og kæresten Gunnvør Dalsgaard var gået fra hinanden. Parret har to døtre sammen, og i december overraskede parret, da de meddelte, at de sammen venter et tredje barn.

Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard.
Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard. Foto: Katrine Emilie Andersen
Vis mere

Flere danske par gik også fra hinanden i 2016.

Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg
Fodboldspilleren og skuespillerinden meddelte i april, at deres forhold endegyldigt var slut. På sin Twitter-profil meddelte Julie Zangenberg, at bruddet var en fælles beslutning.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Natasja Crone og Lasse Sjørslev
De to tv-værter meddelte i juni måned, at de var gået hver til sit efter syv år.

Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt
TV-parret meddelte i juli, at de skulle skilles efter seks års ægteskab. Ifølge parret foregik bruddet 'helt venskabeligt og udramatisk'.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Anders Lindegaard og Misse Bequiri
Fodbold-målmanden meddelte i august, at han skulle skilles fra sin modelhustru efter to år. Bruddet skyldtes 'personlige uoverensstemmelser, der gjorde, at de ville leve hver for sig'.

Fie Laursen og Benjamin Vestergaard
Den kendte blogger, Fie Laursen, og YouTuberen havde planer om hus og børn. Fie Laursen skrev på sin blog, at hun troede, de to skulle være sammen 'for evigt', men sådan gik det ikke. Efterfølgende skrev den kendte blogger, at hun 'aldrig havde grædt så meget' i sit liv.

Brad Pitt og Angelina Jolie 
Også i udlandet var der adskillige brud. Den største overraskelse må nok siges at være nyheden fra september om, at Hollywood-parret Brad Pitt og Angelina Jolie skulle skilles efter 12 år sammen. Bruddet har dog ikke været roligt, og der er stadig en intern kamp i gang mellem dem om børnene. Derudover blev Brad Pitt anklaget for både vold og utroskab. Begge dele afviste han hårdnakket.

Foto: JIMMY MORRIS
Vis mere

De to skuespillere var langt fra de eneste, der gik fra hinanden. Adskillige kendis-par måtte erkende, at det alligevel ikke skulle være dem.

Foto: SUZANNE PLUNKETT
Vis mere

Johnny Depp og Amber Heard
Parret nåede at være gift i 15 måneder, inden de i maj meddelte, at de skulle skilles. Og skilsmissen har langt fra haft et roligt forløb. Johnny Depp blev anklaget for hustruvold og fik et tilhold mod skuespilleren Amber Heard. Han har dog hele tiden nægtet at have været voldelig overfor hende.

Foto: Danny Moloshok, Robyn Beck
Vis mere


Taylor Swift og Calvin Harris
I juni gik sangerinden Taylor Swift, der er kendt for at skrive tekster om eks'er, og dj'en Calvin Harris fra hinanden efter 15 måneder sammen. Allerede 13 dage efter blev Taylor Swift set sammen med den engelske skuespiller Tom Hiddleston, som hun dannede par med i et par måneder. De er også gået fra hinanden igen.

Foto: ADRIAN SANCHEZ-GONZALEZ
Vis mere

Lady Gaga og Taylor Kinney
I juli meddelte sangerinden, at hende og hendes forlovede - skuespilleren Taylor Kinney - havde taget en pause fra hinanden efter fem års forhold. Selvom hun beskrev dem som 'hinandens soulmates' holdt forholdet ikke, og de gik endegyldigt fra hinanden efter kort tid.

Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

Joshua Jackson og Diane Kruger
Efter 10 år sammen gik 'Dawsons Creek'-idolet og 'Inglourious Bastards'-skuespillerinden fra hinanden i juli. Parret fortalte i forbindelse med bruddet, at de ville forblive venner.

Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere


Demi Lovato og Wilmer Valderrama
I sommers meddelte sangeren Demi Lovato og skuespilleren Wilmer Valderrama, der nåede at være sammen i seks år, at de var gået fra hinanden. Parret oplyste på deres Instagram-profiler, at det havde været en svær beslutning, men at de fungerede bedre som venner.

Foto: PHILIPPE LOPEZ
Vis mere

Mariah Carey og James Packer
Parret nåede at være sammen lige knap halvandet år, inden deres forlovelse blev ophævet i oktober. Og bruddet gik ikke stille for sig. Mariah Carey skulle ifølge flere amerikanske medier have krævet intet mindre end 340 millioner kroner fra sin eks-forlovede.

Ozzy Osbourne og Sharon Osbourne
Ozzy Osbourne og Sharon Osbourne gik kortvarigt fra hinanden, fordi han var sexafhængig og var hende utro flere gange. Parret fandt dog kort tid efter sammen igen, og Ozzy Osbourne kom i behandling.

De gik også fra hinanden i 2016:
Saseline Sørensen og Michael Dreyer
Sys Bjerre og Jakob Birch
Justin Bieber og Sofia Richie
Zac Efron og Sami Miro
Nina Dobrev og Austin Stowell
Kirsten Dunst og Garret Hedlund
Hilary Duff og Mike Comrie (separeret siden 2014, blev officielt skilt i 2016)
Debra Messing og Daniel Zelman
Drew Barrymore og Will Kopelman
Ariana Grande og Rickey Alvarez