Kåre Quist skænker det normalt ikke en tanke.
Når han læser nyhederne op i TV Avisen og fortæller, at coronarestriktionerne - med ganske få undtagelser - ophæves, når alle over 50 år er blevet vaccineret, kan han ikke rigtig forholde sig til, at han snart hører til den gruppe.
Den 26. maj fylder den populære nyhedsvært nemlig 50 år.
- Jeg tror, jeg har det sådan, som man har det, når man har det godt: at man ikke rigtigt forstår det, siger Kåre Quist.
- Men der, jeg kan mærke en forskel, er, at jeg har fået noget mere ro.
Kåre Quist kom til verden i Nordsjælland i 1971 og voksede op med ord omkring sig.
Med en far, som var lektor i sprog, og en mor, der arbejdede som korrespondent i engelsk og tysk, smøg sproget sig gennem hjemmet.
- Der kører stadig i dag et pingpong af ordpedanteri i familien, fortæller Kåre Quist med et grin.
- Hvis der bliver serveret kaffe, og min mor siger, at det er mælk i køleskabet, hvis nogen har brug for det, så kan min far finde på at sige: "Det er der også, hvis der ikke er nogen, der har brug for det".
Som barn sendte Kåre Quist små tekster ind til Politikens satirespalte, At Tænke Sig, og ting ind til Tipsbladet.
Efter gymnasiet var han dog først forbi statskundskab på Københavns Universitet og forbi sprog og erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen, inden han endte i journalistikken.
- Midt i politologien og økonomien kunne jeg mærke, at jeg savnede at formulere mig og fortælle historier, forklarer han.
Kåre Quist er uddannet i journalistik og kommunikation fra Roskilde Universitet og landede ret hurtigt et job på Euroman, som passede perfekt til drengerøven.
Siden fulgte et job på Berlingskes samfundsredaktion.
Gratisaviserne begyndte at skyde frem i mediemarkedet, og Berlingske bød også ind.
Urban, som avisen hed, skulle - som navnet antydede - være urbant, og der manglede en chefredaktør med magasinerfaring i fingrene til at lede den.
- Det lød som et vanvittigt projekt. Og det var det også. Men jeg sagde selvfølgelig ja, for det var for spændende at sige nej til, fortæller Kåre Quist.
- Jeg var kun 29 år og lærte en hel masse af det - blandt andet at jeg ikke skal være chef. Lige pludselig sad jeg til møder om trykkvalitet, økonomi og strategi, og jeg ville meget hellere skrive artikler.
Efter et lille års tid på posten endte kompromisset som skrivende redaktionschef.
I 2006 skiftede Kåre Quist Urban ud med en stilling på Ekstra Bladet. Han blev redaktionschef for avisens gravergruppe, hvor hans syv år yngre bror, Sverre Quist - som i dag er politisk reporter på TV2 - også arbejdede.
Det samme gjorde hende, som siden blev hans hustru og moren til hans søn, Carl. Og hans svigerfar i øvrigt også.
Sammen med TV3 lancerede avisen tv-projektet "Velkommen på forsiden", hvor Kåre Quist agerede forbrugernes vagthund og konfronterede svindlere, bedragere og fidusmagere.
En redaktør fra DR fik øje på den hårdtslående skærmtrold og kaldte ham til casting.
- Jeg var ved at tabe telefonen. Det er en af mit livs største gåder, hvorfor de ringede til mig. For er du sindssyg, hvor var jeg en dårlig vært på det tidspunkt!, fortæller Kåre Quist med et grin.
Men tv-tække havde han, og Kåre Quist kom til DR. Først på programmet "Ærlig talt" i 2007 og siden på "Kontant".
- "Kontant" var på det tidspunkt en affyringsrampe til TV Avisen. Det var, som om at hvis de ringede fra "Kontant", var der nogle baner, som åbnede sig. Det havde jeg bare ikke helt forstået, fortæller Kåre Quist.
- Jeg var enormt glad for at lave "Ærlig talt", og jeg var ikke færdig med det. Så jeg sagde faktisk først nej til "Kontant", indtil nogen så sagde til mig: "Hvad laver du, knægt? Når vi spørger dig, er det ikke, fordi du har noget valg. Det er bare ja tak!". Og så kom slipset og skjorten ind i billedet.
Efter fem år på "Kontant" blev Kåre Quist i 2012 en del af værtsholdet på TV Avisen, og det var noget af en omvæltning.
- Det første års tid var svær. Jeg kom fra "Kontant", hvor jeg afslørede svindlere på hovedgaden i Horsens, Litauen, eller hvor sporet nu endte. Der var lidt mere drengerøv over det, hvor at TV Avisen var mere myndig og havde en anden autoritet over sig, siger Kåre Quist.
- Jeg plejer at sige, at det første år, man er vært på de store nyhedsudsendelser, er det den, der kører med dig. Hvis du er heldig, kan det være, at du bliver så god, at det til sidst er dig, der kører med den. Det tager tid at komme derhen. Mange hundrede udsendelser.
Til januar har Kåre Quist tiårsjubilæum på TV Avisen.
Det er blevet til omtrent 1000 nyhedsudsendelser for den rutinerede vært.
Sideløbende har han også dækket alt fra folketingsvalg til kongelige begivenheder og årskavalkader.
- De første mange år er pulsen høj. Måske lidt for høj. Jeg er selv konkurrencemenneske, men man skal i virkeligheden slappe af. Hvis det eneste, du vil, er at være en god vært, så tror jeg faktisk ikke, du bliver det.
- Hvis kameraet kører væk, kan jeg godt gribe situationen og tage den med et smil og en sjov bemærkning. Det havde måske ramt hårdere, hvis jeg var 35 år. Det er selvfølgelig kommet af, at jeg har lavet over 1000 udsendelser, men også, at jeg er blevet ældre, og at jeg er blevet far.
- I situationen kan man ærgre sig og bande indvendigt, men solen står jo op igen i morgen. Det vigtigste er jo den knægt, der ligger derhjemme og sover, mens jeg laver TV Avisen. Jeg har i hvert fald fået nogle andre prioriteter og perspektiver med tiden. Det er en stor lettelse og glæde, at der er noget, der er langt vigtigere end en selv.
Kåre Quist er far til sønnen Carl, som han og hustruen Tine Røgind blev forældre til i 2013.
De kendte hinanden fra Ekstra Bladet, men blev først et par senere.
I 2012 blev de gift, og året efter udvidede de familien, og det var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse.
- Jeg blev far lidt senere, end jeg troede, for jeg har haft travlt med karrieren og 1000 andre ting inden. Og så skal man jo også finde den rette, siger Kåre Quist med et smil.
- Med Tine faldt alt på plads. Min søgen var aflyst, og jeg fik en ro, fordi jeg vidste, at jeg aldrig nogensinde skulle være sammen med andre end hende. Det var som at komme hjem.
Sammen bor den lille familie i Vedbæk og har hele den øvrige familie tæt omkring sig.
Kåre Quist har ofte lange arbejdsdage, der er minutiøst planlagt.
Han arbejder ofte om søndagen og de følgende tre dage. Til gengæld har han så fri de næste dage i træk.
Slipseknuden bliver løsnet både fysisk og mentalt.
Når han ikke er på, er han helt offline og helst med græs under skoene.
Enten ude på løbeture i den nærliggende skov, på gåture med sanktbernhardshunden Luna, ude på grøntsværen på det lokale fodboldhold eller som hjælpetræner på sønnikes.
- Jeg har fire dage, hvor jeg er på boreplatformen, som jeg kalder det. Men når jeg ikke er der, lukker jeg demonstrativt ned og tuner først ind i nyhedsstrømmen igen op til næste vagtrul, fortæller han.
- Når jeg møder ind, sker der en slags transformation i løbet af dagen. For mig sker den nærmest fysisk ved, at jeg går ind og klæder om til skjorte og slips.
Når han løsner slipset igen efter dagens udsendelse, sænker skuldrene sig igen. På vej hjem i bilen ringer han traditionen tro til sine forældre. Det gør han altid.
Han har et utroligt nært forhold til dem, og han ved, at de ser med.
Når han skriver sine manuskripter, er det også dem, han har i tankerne.
- En af mine kæpheste er, at jeg gerne vil have, at folk oplever, at TV Avisen er for alle. Det har altid været mit mål, siger Kåre Quist og uddyber:
- Inden jeg begyndte på TV Avisen, syntes jeg, at den nogle gange kunne virke distanceret og højtidelig. Også selvhøjtidelig. Jinglen lød nærmest, som om at de opfandt det varme vand hver aften.
- Det er også derfor, jeg ikke kan dy mig for at lave et eller andet åndssvagt overlæg til vejrværterne. Det er et mere eller mindre bevidst forsøg på at punktere det en smule og signalere, at vi jo bare er helt almindelige mennesker, der fortæller nyhederne.
Seerne er i hvert fald begejstrede for Kåre Quist.
Hele syv år i træk er han blevet kåret som Årets Mandlige Nyhedsvært af Billed-Bladets læsere.
Men han er hverken forvænt med priser eller sit arbejde.
- Man kan ikke snyde seerne. De kan se i dine øjne, om du er tændt, eller om du er rastløs. Den dag, man ikke har ild i øjnene, bliver det opdaget, og så er det der, man sikkert skal finde noget andet at lave, siger han.
- Som Dan Turéll sagde, så holder jeg meget af hverdagen, og jeg er et sted, hvor jeg aldrig har været mere glad for at gå på arbejde, end jeg er nu.
/ritzau/
