Det har skabt store omvæltninger i verdenstjernen Justin Timberlakes liv, at han for halvandet år siden blev far. Det afslører sangeren i et nyt interview.

At få et barn skaber store forandringer i ens liv – og det gælder også, når man er en verdenskendt stjerne.

Det afslører den populære sanger Justin Timberlake i et interview med today.com.

For halvandet år siden blev han far for første gang, da han og skuespilleren Jessica Biel fik sønnen Silas.

Forældreskabet 'forandrer nemlig alt', fortæller sangeren, der også indrømmer, at han ligesom mange andre nybagte forældre har haft sine usikkerheder i forhold til det at skulle tage sig af et lille barn.

»Du vågner bogstaveligt talt op… ser dig i spejlet og tænker: ’Jeg har ingen idé om, hvad jeg foretager mig’,« siger skuespilleren.

Lille Silas har dog også inspireret sin far, og den lille purk kan glæde sig over, at Justin Timberlake havde ham i tankerne, da han skrev sommerens monsterhit ’Can’t Stop the Feeling’.

Ifølge Justin Timberlake er nummeret nemlig et af de få som er stuerent nok til, at den lille dreng rent faktisk vil kunne lytte til det – mens han er lille.

Artiklen fortsætter under opslaget:

At blive forælder har også udviklet Justin Timberlake menneskeligt.

»Det er sindssygt. Jeg har fået denne nye påskønnelse for dem. Du ved, hende og ham. Det er ydmygende og ydmygt på samme tid,« fortæller stjernen.

Den 35-årige sanger og hans nu 34-årige kone blev kærester i 2007 og blev forlovede i 2011. De blev gift i 2012 i Italien, og i april 2015 blev lille Silas altså født.

Jessica Biel er mest kendt for sin rolle i den populære amerikanske tv-serie ’I den syvende himmel’.