Det seneste årti har Justin Bieber vundet pigehjerter over hele verden.

'Beliebers' kalder hans dedikerede fans sig, og han har flere gange vist sin taknemmelighed for dem. Men fans kan også blive for engagerede.

Således følte den 26-årige stjerne sig forleden nødsaget til at irettesætte nogle af sine fans' opførsel på Instagram.

I en såkaldt story langede han ud efter dem, som camperede ude foran hans hjem i Los Angeles.

»Dette er ikke et hotel. Det er mit hjem,« lød det således fra stjernen, der fortsatte:

»Hvordan kan I overbevise jer selv om, at det er ikke er helt og aldeles upassende og respektløst at vente ude foran mit hjem for at måbe, stirre og tage billeder, når jeg går ind i min lejlighed?«

Det er ikke første gang, Justin Bieber har uønsket besøg af uvedkommende. Ved flere lejligheder har folk de seneste år tilsnusket sig adgang til hans hjem.

Et hjem, han deler med hustruen Hailey Baldwin, som han blev gift med for to år siden.

Popstjernen deler Los Angeles-hjemmet med hustruen Hailey Bieber.
Popstjernen deler Los Angeles-hjemmet med hustruen Hailey Bieber. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

Året efter købte de hjemmet i det mondæne Beverly Hills, men blot få dage efter indflytningen var der problemer. Der kunne politiet anholde en kvinde, der var brudt ind på ejendommen.

Tre uger forinden var en anden kvinde blevet anholdt, fordi hun brød ind på popstjernens hotelværelse i Laguna Beach.

Og de to kvinder er altså langtfra de eneste, der er gået den ekstra mil for at komme tæt på deres idol. Og det er altså et mil for langt, understreger sangeren nu.

Dermed ikke sagt, at Justin Bieber ikke bryder sig om at være i tæt kontakt med sine fans.

I maj kunne B.T. beskrive, hvordan danske Cecilie Blume på 15 år havde fået sig noget af en overraskelse, da hun pludselig var live igennem på stjernens Instagram-profil.

Den seance kan du læse mere om her.