'Måden, du nedværdiger kvinder på, er vederstyggelig.'

Ordene kommer fra den professionelle danser og koreograf Emma Portner, og de er rettet mod Justin Bieber.

Påtalen kommer i forlængelse af den konflikt, der for nylig er opstået mellem Justin Bieber og manager Scooter Braun på den ene side og Taylor Swift på den anden.

Og nu lader det altså til, at Emma Portner viser forståelse for Taylor Swifts situation.

Danseren kender selv Justin Bieber gennem sit arbejde. I 2016 koreograferede hun nemlig hans Purpose World Tour.

Noget, hun nu fortryder.

I en såkaldt Instagram-story, der nu er udløbet, men som Pop Crave har skærmbilede af, skrev hun blandt andet:

'Jeg gav dit univers min naive krop, min kreativitet, min tid og mine kræfter. To gange. Du tjente millioner på indholdet, mens jeg intet tjente.'

Emma Portner ses her sammen med sin hustru, skuespillerinde Ellen Page (til venstre).
Emma Portner ses her sammen med sin hustru, skuespillerinde Ellen Page (til venstre). Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

Privat er koreografen gift med skuespillerinden Ellen Page. Derfor er hun også særligt oprørt over, at Justin Bieber støtter en kirke, der ikke støtter LGBTQ+-personers rettigheder.

'Dit firma hyrede en lesbisk til din musikvideo og til at koreografere dine tour-optrædener. Hvordan har du det med det?' spørger hun, før hun uddyber spørgsmålet:

'(Hvordan har du det med, at) en lesbisk hjalp dig for en respektløst lav løn, mens du brugte tid i en kirke, der er imod min eksistens?'

Emma Portner runder af med at bede Justin Bieber stoppe med at nedværdige kvinder.

Striden mellem Taylor Swift, Justin Bieber og hans manager brød ud, da Scooter Braun for nylig opkøbte det pladeselskab, der ejer Taylor Swifts tidlige musik.

Et køb, Taylor Swift er knust over.

Taylor Swift mener nemlig, at Scooter Braun har chikaneret hende i mange år.

Det går hende derfor på, at han nu kan tjene penge på hendes musik, skrev hun i et længere Tumblr-indlæg, som nu er slettet.

Justin Bieber valgte at blande sig, da han i en Instagram-story gav udtryk for sin støtte til Scooter Braun.

Dette vakte harme hos Taylor Swift, som beskyldte Justin Bieber for at deltage i Scooter Brauns mobning af hende.

Justin Bieber svarede igen ved i et Instagram-opslag blandt andet at skrive:

'Jeg gør normalt ikke gengæld på denne måde, men når du prøver at begå karaktermord på nogle, jeg elsker, går du over grænsen.'