Popstjernen Justin Bieber afbryder sin verdensturné.

Det melder Bieber selv til det amerikanske medie TMZ.

Justin Bieber siger, at årsagen til aflysningen er på grund af hans mentale helbred.

Bieber står til at skulle spille to koncerter i København 17. og 18. marts 2023.

Han sagde følgende, efter at have optrådt i Brasilien for nylig:

»Efter at have stået af scenen, overhalede udmattelsen mig, og jeg indser, at jeg er nødt til at prioritere mit helbred lige nu.«

»Så jeg tager en pause fra at turnere for tiden. Jeg skal nok klare mig, men jeg har brug for tid til at hvile og blive bedre.«

Tidligere i år fik kunstneren diagnosen det sjældne Ramsay-Hunt-syndrom. En sygdom, som gjorde, han måtte aflyse flere koncerter.

Bieber har siden marts været verden rundt med Justice World Tour, også i Danmark på Smukfest.