Thriller-forfatter Jussi Adler-Olsen indsamler flere kilo research op til sine bøger, men kunsten har alle dage været at dosere sin viden, så han ikke vælter hverken læsere eller historien omkuld af fakta.
Da Jussi Adler-Olsen mistede en kuffert med 20 kilo research-materiale under en rejse til Barcelona tidligere på året, var han på spanden. Og hans nye bog ‘Marco effekten’ tæt på at være skudt seks uger tilbage i tiden. En ihærdig kvinde fra hans spanske forlag opsporede den siden til lufthavnen i Frankfurt, men alene mængden af materiale fortæller en del om den 63-årige forfatter fra Allerød. Han helmer ikke, før han har læst, tjekket og efterprøvet alt, der sker i hans romaner.
Derfor rejste han tidligere på året til et af verdens mest korrupte lande Cameroun, for at opleve den afrikanske jungle, hvor han i sin femte roman om Afdeling Q lader millioner af danske bistandskroner rulle ned i en korrupt pengekarrusel. Jussi Adler Olsens locations, som det hedder i filmsprog, er i ‘Marco effekten’ som i de øvrige bøger aldrig tilfældige.
- Jeg plejer altid at have et sted med, jeg selv har boet med. Det har jeg ikke denne gang, men jeg har et hus i Utterslev mose med, som hilsen til min gode politimand Lars Kristensen, der bor derude, siger Jussi Adler-Olsen.
Og så tager han fat i sin egen ulyst over at se visse ting eller retter sagt mennesker i gadebilledet i det København, han ellers holder så meget af. Sigøjnerne. Tiggerne ved Nørreport station. I bogen er hovedpersonen Marco og hans klan ikke engang sigøjnerne.
- Jeg vil gerne berøre det hierarkisk system mellem de etniske grupper i Danmark, som man aldrig skriver om. Sigøjnere er de mest kriminelle, vi overhovedet kan forestille os herhjemme, men jeg vil gerne skriver om dem, der er helt usynlige. Udstødt af deres egne. Paria, fortæller han.
I bøgerne om Afdeling Q er den arabiske politiassistent Assad forfatterens kulturelle, eksotiske og ganske humoristiske indspark i leverpostejshverdagen for den danske politikommissær Carl Mørck. Men i den nye bog, ‘Marco effekten’, sætter indvandrerproblematikken et større og mere alvorligt aftryk.
- Vi bliver konstant rystet af juletræssnakke og Vollsmose-sager, så hvis ikke vi snart gør noget, går det rablende galt. 'Marco effekten' kan nok ikke hjælpe til det overhovedet, men det kunne være rart at elske Assad, selvom han kommer fra Mellemøsten og Marco, selvom han kommer fra bunden, forklarer han.
Bogen bragte ham også ud på Christiania, hvor han slentrede en tur ned ad den 'giftige' Pusherstreet.
- Pusherstreet var en giftig oplevelse. Ikke som det var for 15 år siden. Man skal ikke gå der, hvis man ligner en strømer! Jeg forstår ærligt talt ikke, at man ikke bare frigiver hashen - gør det til et statsanliggende. Det er et fredeligt og farverigt islæt i det danske samfund, siger han og ryster på hovedet.
For at finde et skjul til sin 'sigøjnerdreng' Marco, tog Jussi Adler-Olsen turen op i det dengang ikke færdigrenoverede Industriens Hus over for Københavns Rådhus. Andre gange trak han veksler på sin assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, der under spidsbelastede perioder måtte være Jussi øjne, når han ikke selv kunne forlade computeren. Hun måtte blandt andet undersøge, hvordan Bellahøj Politistation ser ud, og hvordan tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek - Den Sorte Diamant - tager sig ud indvendig.
Men den største research, den fra Cameroun, måtte Jussi Adler-Olsen i sidste ende klemme ned til blot et indledende kapitel i bogen, og at sætte sin research på kur har alle dage været han største udfordring.
- I mine tre første politiske thrillere lossede jeg nok for meget research ind. Man skal få det præsenteret på en måde litterært set, så det kan læses godt, og man skal give noget til læsernes fantasi, men man skal ikke komme med blær. Jeg indsamler så meget research og så mange ting, at jeg let kan komme til at komme lige lovligt meget på, siger Jussi Adler Olsen.
Omvendt glemmer Allerød-forfatteren heller ikke, da han lod en af sine karakterer åbne et vindue i et IC3-tog i det tredje bind 'Flaskepost fra P'.
- Jeg havde ikke kørt med IC-tog i lang tid, så jeg anede ikke, at vinduerne ikke kunne åbnes! siger han og slår en latter op.
De sidste par uger op til udgivelsen har han igen samlet kræfter og ny research uden for Danmark, i Dubai og på Mauritius i det Indiske Ocean. Sidstnævnte destination kommer formentlig også til at indgå i den nye bog.
- Vi skal til Bornholm næste gang, og mon ikke også vi skal en tur til Mauritius. Vi skal se nærmere på en understrøm i Danmark. Mere fortæller jeg ikke.
'Marco effekten' udkom 6. december på Politikens Forlag
