Jussi Adler-Olsens fremtidsplaner bremses til hans store skuffelse af hjemkommunen Allerød, der ikke vil lade ham drive forfattervirksomhed i hjemmet. Allerød lægger ikke kun matrikel til Jussi Adler-Olsens villa, men også kulisser til Afdeling Q-bøgerne, hvor hovedpersonen Carl Mørck også har til huse i Rønneholtparken. Men måske ikke meget længere, hvis man spørger Jussi Adler-Olsen. For først forbød kommunen ham at lave en tilbygning, og siden har den nægtet ham at købe en passende ejendom og omgøre den til kontor. - Jeg har gennem længere tid forsøgt at finde et større hjem til Carl Mørck, forstået på den måde, at der ikke er plads her til både mig og ansatte i det her hus, siger han og slår ud med armene i køkkenet. Herfra er der udsigt til en lille stue og fra den ud til endnu en, som Jussi selv byggede til på grund af pladsmangel. Fra køkkenet kan man trisse ud på terrassen og videre ind i annekset, hvor han gemmer sit skriveværksted. Men selvom man dertil lægger en mindre førstesal, er det ikke kvadratmeter, Jussi er rig på. - Jeg må være ærlig og sige, at de specifikke sager, vi har haftmed kommunen, gør, at jeg overvejer, om det overhovedet er det rigtige sted for os at være. Er det sådan, at vi skal tænke: skidt med filmatiseringen her i Allerød og lade Carl Mørck flytte hjemmefra? spørger Jussi Adler Olsen med henvisning til Zentropas filmatisering af Afdeling Q.Og med et tilpas bedrøvet blik, at det burde - hvis det virker - få enhver kommune med sans for tal og PR til at ryste i benklæderne. - Jeg vil da allerhelst blive boende, men jeg kan ikke se, at det er muligt.

Udover hustruen Hanne, som er fuldbeskæftiget som Jussis assistent, vil han i sit nye ’domicil’ gerne gøre plads til en nyansat PR-ansvarlig. Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.