Julie Zangenberg har igennem årene fået foretaget flere kosmetiske indgreb.

Den 33-årige skuespiller fortalte blandt andet tidligere på året i Radio4-programmet 'Drømmesengen', at hun som yngre fik lavet silikonebryster.

Torsdag deltog hun så i åbningen af firmaet CeriX nye 'Beauty House' i København, og her fortalte hun Se&Hør, at hun også får botox.

»Jeg får gerne lidt hjælp til panden med botox,« lød det kort fra Julie Zangenberg, der deltog i åbningen som ambassadør for skønhedsklinikken.

Ugebladet skriver videre, at Julie Zangenberg dog generelt har skåret ned på behandlingerne de sidste par år, efter at hun er blevet mor - og tilføjer - at hun er glad for i dag ikke at få så meget hjælp til udseendet som tidligere.

Arbejdsmæssigt driver Julie Zangenberg fortsat tøjfirmaet Cozy by JZ, der i foråret genopstod med hjælp fra den kendte iværksætter Birgit Aaby, efter det i første omgang var gået konkurs.

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.s podcast 'Det vi taler om':