Skuespillerinden Julianne Moore er ikke bange for at tale lige ud af posen - heller ikke, når det handler om sex.

Den garvede skuespillerinde har indspillet sin del sexscener i løbet af sin karriere, men hun mener ikke, de er så realistiske, som mange fans måske tror.

»Folk har aldrig sex på den måde, som det skildres på film.«

Sådan lyder det fra den 58-årige skuespillerinde i et interview med People, som hun har lavet i forbindelse den nye film 'Gloria Bell'.

Julianne Moore til en special screening af 'Gloria Bell' i New York den 4. marts 2019 in New York City.
Julianne Moore til en special screening af 'Gloria Bell' i New York den 4. marts 2019 in New York City. Foto: Angela Weiss / AFP
Vis mere

I filmen spiller Julianne Moore en frisindet fraskilt mor til to, som spenderer sine aftener på dansegulvet rundt omkring på natklubber i Los Angeles.

Filmen indeholder flere sexscener, og i modsætning til mange af de sexscener, som skuespillerinden tidligere har indspillet, ønskede hun denne gang en dosis virkelighed.

»Jeg synes, at sex er udfordrende. Især med én man ikke helt kender. Det er nemt at have sex med nogen, man har kendt i rigtig lang tid. Det ønskede vi at skildre i Gloria Bell. De skulle være ægte - ikke falsk,« siger hun i interviewet.

Dette indebærer blandt andet, at Julianne Moore optræder topløs i flere scener.

Julianne Moore sammen med sin mand Bart Freundlich.
Julianne Moore sammen med sin mand Bart Freundlich. Foto: EPA/GEORGE FREY
Vis mere

Julianne Moore har medvirket i en lang række store film. Blandt andet 'The Big Lebowski', 'The Hunger Games' og 'Crazy, Stupid, Love'

Privat danner hun par med filminstruktøren Bart Freundlich, som hun har været sammen med siden 1996.

Sammen har parret sønnen Caleb på 21 år og datteren Liv på 16 år.

Filmen Gloria Bell med Julianne Moore i hovedrollen får premiere i danske biografer i april.