Det var en kortvarig romance mellem den amerikanske skuespiller Julia Fox og rapper Kanye West, der i dag er kendt under navnet Ye.

En romance som den 32-årige skuespiller mener har haft en indflydelse på hendes karriere.

Det fortæller Julia Fox i podcasten 'High Low with EmRata' med modellen Emily Ratajkowski, ifølge Daily Mail.

»Efter det store forhold bemærkede jeg helt klart en ændring i skuespillet – og ikke på en god måde,« fortæller hun og uddyber:

»Jeg får ikke så mange tilbud, som jeg gjorde før, mærkelig nok. Der har været mange mærkelige ulemper ved at opnå det niveau af berømthed.«

Julia Fox og Ye blev først kædet sammen nytårsaften sidste år, hvor de blev set til en fest sammen. Og herefter begyndte rygterne hurtigt at tage til.

Parret bekræftede således deres forhold på en hel særlig måde kun en uge efter, hvor Interview Magazine var blevet inviteret med på en officiel date. Men lykken var kortvarig.

For i februar bekræftede 'Uncut Gems'-stjernen, at hun og Ye ikke længere dannede par.