I starten af februar udkommer en ny 'Jackass'-film.

Men skaberen af kultfænomenet med de halsbrækkende stunts, den 50-årige Johnny Knoxville, kom slemt til skade i forbindelse med skabelsen af hans afskedsfilm 'Jackass Forever'.

Under et stunt, hvor han bliver sparket i luften af en arrig tyr, pådrog han sig nemlig en alvorlig hjerneskade, fortæller han i radioprogrammet The Howard Stern Show.

»Ja, jeg fik en hjerneblødning af det. Så mine kognitive evner gik stejlt nedad bakke efter det slag,« lyder det fra Johnny Knoxville.

Johnny Knoxville fik en hjerneskade, der blandt andet resulterede i en medicinkrævende depression, af et stunt, hvor han i matadortøj bliver sparket i luften af en tur.
Johnny Knoxville fik en hjerneskade, der blandt andet resulterede i en medicinkrævende depression, af et stunt, hvor han i matadortøj bliver sparket i luften af en tur.

Sparket fra tyren resulterede i knuste ribben og et brækket håndled, foruden den alvorlige hjernerystelse, der udviklede sig til en hjerneblødning.

»Jeg var nødt til at undergå alle mulige behandlinger. Der var den her trankranielle magnetiske stimulation, hvor de summer dit hoved med magneter i en halv time ad gangen,« forklarer Johnny Knoxville.

Hjerneskaden betød, at Johnny Knoxville fik meget svært ved at koncentrere sig og holde fokus, og derudover fik han en depression af sammenstødet med tyren.

»Det var en virkelig hård rejse mod bedring fra den her sidste skade, men jeg har det godt nyt. Jeg føler, jeg er det sundeste, jeg nogensinde har været,« slutter stuntskuespilleren.