I 2016 udspillede der sig en langt fra pæn skilsmisse mellem Hollywood-skuespillerne Johnny Depp og Amber Heard. Her føg det med anklager om vold mellem de to parter.

Nu puster retsdokumenter fra 2016 endnu engang til Johnny Depps efterhånden blakkede ry som ægtemand.

»Johnny og jeg kalder hans anden personlighed - den del af ham, som tager over, når han tæsker mig - for monstret og har kaldt det for monstret i mange år. Jeg var bange for monstret,« sagde Amber Heard blandt andet i en 476 sider lang transkribering, som mediet The Hollywood Reporter har fået fingrene i.

Udsagnet stammer fra 13. august 2016, hvor Amber Heard blev udspurgt af Depps advokat i forbindelse med parrets skilsmisse.

Her ses Amber Heard på vej til Højesteretten i Los Angeles, Californien, i 2016, efter hun fik udstedt et polititilhold mod Johnny Depp.
Her ses Amber Heard på vej til Højesteretten i Los Angeles, Californien, i 2016, efter hun fik udstedt et polititilhold mod Johnny Depp. Foto: STAFF
Vis mere

I samme transkribering står det sort på hvidt, hvordan Amber Heard påstod, at Depp i maj 2016 kastede en telefon efter hende og slog hende i ansigtet. Hun påstod også, at han rev hende i håret.

Det forventes, at udsagnet bliver brugt i det kommende søgsmål mellem Depp og den britiske tabloid-avis The Sun.

Johnny Depp har påstået i sit søgsmål af avisen, at det var Amber Heard, som var den fysisk voldelige den aften.

Det var hende, som slog ham i ansigtet to gange.

Amber Heard brugte dette billede, da hun anmod om at få udstedt polititilholdet sin daværende ægtemand Johnny Depp.
Amber Heard brugte dette billede, da hun anmod om at få udstedt polititilholdet sin daværende ægtemand Johnny Depp. Foto: STAFF
Vis mere

Pirates of the Caribean-stjernen har sagsøgt avisen for historien med overskriften 'Hvordan kan J.K. Rowling være glad for at have hyret den voldelige ægtemand Johnny Depp i den nye Fantastic Beasts-film?'

Det skete på bagkant af, at den nu 32-årige Amber Heard i sin tid fik udstedt et polititilhold mod Depp.

Ifølge Hollywood Reporters kilder er Amber Heard blevet bedt om at vidne under søgsmålet, men det har Depps advokater angiveligt sat en stopper for, selvom de i offentligheden har sagt, det er okay.

Det skyldes en ikke-offentliggørelsesaftale, der blev som en del af skilsmisseforliget mellem de to stridende parter.

Parret var kun gift i 15 måneder.
Parret var kun gift i 15 måneder. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

Johnny Depp og Amber Heard blev enige under skilsmisseforhandlingerne om at indgå et forlig.

Det indebar blandt andet, at Johnny Depp gav sin tidligere hustru syv millioner dollars, svarende til cirka 46 millioner danske kroner, som Heard blandt andet donerede til voldsofre.

Hun anmeldte ham aldrig for hustruvold.

Ægteskabet mellem de to skuespillere endte efter kun 15 måneder.