Lyt til artiklen

Johnny Depp var stort set uigenkendelig, da han i weekenden gav en af sine sjældne, offentlige optrædener siden den opsigtsvækkende retssag mod ekskæresten Amber Heard.

Den 59-årige 'Pirates of the Caribbean'-skuespiller var iført solbriller med blåt spejlglas, blå gadedrengehat og masser af store smykker, da han blev fanget af fotografer foran Capital Theatre i New York, hvor han få timer senere skulle give koncert med vennen Jeff Beck.

Her gav en storsmilende Johnny Depp autografer og tog selfies med ventende fans.

Men det er især hans glatbarberede ansigt, der har fået internationale medier til at bringe billederne – blandt andet New York Post, der sammenligner skuespillerens nye udseende med musikeren Ozzy Osbournes.

Johnny Depp er ugenkendelig på nye fotos fra New York i weekenden.
Johnny Depp er ugenkendelig på nye fotos fra New York i weekenden. Foto: Elder Ordonez/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Under den seks uger lange og særdeles omdiskuterede retssag i maj er man da også blevet vant til at se Johnny Depp med et karakteristisk overskæg og tilbagestrøget hår.

Her sad han på anklagebænken, anklaget for at have spredt injurierende påstande mod ekskæresten Amber Heard – som til gengæld også havde anklaget ham for selvsamme.

Sagens jury valgte dog at lade sagen falde ud til Johnny Depps fordel. Amber Heard kun fik medhold i ét ud af tre punkter i sin egen sag.

Nemlig, at det var injurierende, da Johnny Depps advokat i Daily Mail kaldte hendes anklager om hustruvold for 'et hoax' – altså 'et fupnummer'.

Under retssagen mod ekskærsten Amber Heard så Johnny Depp ud, som vi kender ham med det karakteristiske overskæg.
Under retssagen mod ekskærsten Amber Heard så Johnny Depp ud, som vi kender ham med det karakteristiske overskæg. Foto: Uncredited
Vis mere

Amber Heard vandt dermed en erstatning fra eksmanden på to millioner dollar, men blev til gengæld dømt til at betale ham 72,3 millioner kroner.

Hun har siden valgt at anke dommen – hvorefter Johnny Depp gjorde det samme.