Johnny Depp fortæller i et nyt interview om sit forhold til sin mor, der til tider var alt andet end kærligt.

»Min mor var måske det ondeste menneske, jeg nogensinde har mødt i hele mit liv.«

Det var ordene, han sagde til hendes begravelse i 2016 ifølge interviewet med Rolling Stone:

Johnny Depp fortæller også, at hans mor var 'en f**cking narkoman allerede som 12-årig.' Skuespilleren var den yngste i en søskendeflok af fire børn og blev opdraget af sin mor, Betty Sue.

Hans far var civilingeniør og aldrig rigtig til stede i skuespillerens barndom.

»Der var gange, hvor jeg bare blev slået af min mor. Nogle gange fik jeg et askebæger smidt lige i hovedet, andre gange blev jeg slået med en telefon. Det var et spøgelseshus - der var aldrig nogen, der talte sammen,« siger Johnny Depp.

Den tidligere Oscar-nominerede stjerne husker mest af alt sin mor som en, der altid arbejdede og havde dobbeltvagter som tjener.

Da han fik sin første store løn, købte han dog en hestefarm til sin mor.

»Betty Sue, jeg forgudede hende. Men hun kunne være en rigtig kælling.«