Minna Mogensen, datter af den folkekære sanger John Mogensen, blev fredag formiddag fundet død i sit hjem. Hun blev 69 år.

Det fortæller hendes barnebarn Nicholas Thomas Kold Johnson til B.T..

»Det var hendes nabo, der fredag fandt hende død i sin seng. Vi ved endnu ikke, hvad dødsårsagen er.«

Han oplyser, at Minna Mogensen nu skal obduceres.

Sanger og musiker John Mogensen ses her med sin kone Ruth Mogensen og datteren Minna Mogensen i baggrunden.
Sanger og musiker John Mogensen ses her med sin kone Ruth Mogensen og datteren Minna Mogensen i baggrunden. Foto: Ukendt
Vis mere

»Hun var, så vidt vi ved, ikke syg, og hun var jo heller ikke decideret gammel, så på grund af det uforklarlige dødsfald skal der foregå en obduktion.«

Før obduktionen har fundet sted, er det derfor endnu for tidligt at fortælle noget om, hvornår Minna Mogensen vil blive bisat.

Men Nicholas Thomas Kold Johnson fortæller, at han er i løbende kontakt med en bedemand herom.

Minna Mogensen blev født i 1950 og var datter af sanger John Mogensen og maler Ruth Mogensen, der året forinden var blevet gift og havde bosat sig i Dragør.

Minna Mogensen.
Minna Mogensen. Foto: Ebbe Andersen
Vis mere

Datteren endte sidste år i mediernes søgelys i forbindelse med udgivelsen af portrætfilmen 'Så Længe Jeg Lever', hvor Rasmus bjerg spillede hendes far.

Portrættet var misvisende lød det fra Minna Mogensen, der blandt andet kaldte filmens instruktør, Ole Bornedal, ‘et dumt svin’.

Hun langede også ud efter Rasmus Bjerg, der efter filmens premiere turnerede med hendes fars sange.

Sange, som hun frem til sin død havde rettighederne til.