Underholdningsbranchen har været hårdt ramt af coronakrisen, og dermed er også en masse skuespillere, sangere og forskellige entertainere blevet påvirket. Herunder også skuespiller Johannes Nymark.

Han fortæller tirsdag aften, at det har været en meget stille periode, han har været igennem.

Han var mødt op til premieren på filmen 'Undtagelsen' og i den forbindelse afslørede han, at det er småt med opgaver.

»Der er ved at ske lidt her og der, men der er desværre ikke noget, der er helt sikkert endnu. Det er stadig med et håb om, at der på et tidspunkt kommer noget, ellers må jeg jo finde et andet job,« siger han.

Johannes Nymark har været i gang med mange ting i sin karriere. Her er han vært for Dansk Melodi Grand Prix i 2018 sammen med Anette Heick, og sidste år spillede han hovedrollen i serien 'Mellem os'.
Johannes Nymark har været i gang med mange ting i sin karriere. Her er han vært for Dansk Melodi Grand Prix i 2018 sammen med Anette Heick, og sidste år spillede han hovedrollen i serien 'Mellem os'. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Han og hans regnbuefamilie har desuden ledt efter et nyt sted at bo, men også dér har der været stilstand.

»Det er også som om, tingene er gået lidt i stå der, så det går vi også bare og venter på.«

Han siger, at coronatiden dog har budt på noget ekstra tid sammen med børnene.

Planen er, at han og kæresten Jeppe Christoffersen, der var med på den røde løber, skal flytte i hus med Nymarks eksmand, danseren Silas Holst og hans kæreste, samt deres veninde Louise Mahnkopf, som de tidligere ægtefæller har deres to børn med.