I anledning af 50-året for programmet ‘De ringer - vi spiller’ vender grundlæggeren og oprindelige vært, Jørn Hjorting, tilbage for at deltage i fejringen på P5 5. september, skriver Ekstra Bladet.

I dag er det Peter Sten fra DR i Næstved, der er vært og har været det siden 2011. Han glæder sig til at fejre den runde fødselsdag med Jørn Hjorting og lytterne.

Den 87-årige Jørn Hjorting vil være med til at snakke med lytterne og fejre dagen ved at dele sine minder fra de mange år som vært for programmet.

‘De ringer - vi spiller’s succes var tæt på også at være grunden til, at det næsten blev aflyst.

Radiolegenden Jørn Hjorting fyldte 85 år Søndag den 10. januar 2016.
Radiolegenden Jørn Hjorting fyldte 85 år Søndag den 10. januar 2016. Foto: Sara Gangsted
Vis mere

De mange opkald, som programmet modtog under de første udsendelser i 1968, gjorde, at telefoncentralen i Aalborg blev lagt ned.

Efter tredje udsendelse modtog programmet klager fra telefonselskabet KTAS, fordi der var kommet over 17.000 opkald på en time.

Programmet har været i luften siden 1968 med undtagelse af en lille pause fra 2007-2011. Efter Hjorting stoppede i 1996, har både Keld Heick, Jørgen de Mylius og Vagn Pilegaard været inde over som værter.

Jørn Hjorting fik idéen til programmet fra Sveriges Radios ‘Ring, så spelar vi’, som stadig kører den dag i dag.