'L-O-V-E' står der med vejrbidte bogstaver på den okkergule facade ud mod landevejen. Og det er kærlighedens hus, hun bor i. Men også et hus, hvor smerten og sorgen flyttede ind, lagde sin klamme hånd om hendes hjerte.
»Det er altid vanskeligt at være den, der bliver forladt,« siger hun om dét, der ramte hende, da hendes mand gennem 15 år pludselig ville skilles. Fra hende, der var ekspert i alle andres kærlighedsliv. Sexolog Joan Ørting.
Det er en af de ruskende og ustabile sommerdage. Der er tændt op i brændeovnen i det store spisekøkken, og der står kaffe, brød og rødbedeshots på bordet. I entreen ligger hunden Salka og får en lur. Sammen med to katte er hun i dag Joan Ørtings eneste samlever.
Selv sidder den populære sexolog med smil i øjnene. Hun har – selv om hun i nu fire et halvt år har været single, uden kærlighed og sex – genfundet balancen i sit liv. Er nærmest lykkelig.
Men hun indrømmer også, at bumpet på kærlighedens vej var et af de største.
»Jeg har mistet mange og skullet sige farvel til mange. Men denne gang var den hårdeste,« siger hun om bruddet fra sin mand.
Da Joan Ørting for 20 år siden ved et tilfælde mødte historiefortæller Carsten Islington, så hun i ham manden, hun skulle leve resten af sit liv med. Og var klar til det.
»Jeg ville gerne finde én, jeg kunne udvikle mig med. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg havde lyst til at blive gift, bygge og bo. Gøre det rigtigt,« mindes hun om den 41-årige version af sig selv.
‘Modig og stærk som en okse, omsorgsfuld og fuld af indhold’, var han. Og han ville have hende.
‘Jeg har altid kigget efter sådan én som dig. Jeg kommer og henter dig på onsdag’, sagde han på telefonen.
Det var ægte kærlighed. De blev gift. Flyttede til en gammel bondegård på Langeland. Den rene idyl, set udefra.
Joan Ørting drev stadig sin voksende virksomhed i København, samtidig med at hun realiserede sin indre bondepige. Hendes mand kunne fordybe sig i at skrive sine bøger.
Men en lørdag eftermiddag i vinteren 2015 krakelerede idyllen.
Hun husker, at hun sad ved selvsamme bord og drak kaffe med den elektriker, der netop var blevet færdig med at lave nye stik i huset og stalden. Brændeovnen buldrede. Så kom Carsten ind. Stillede sig i døråbningen.
‘Nu går jeg. Nu går jeg rigtigt. Jeg vil skilles,’ sagde han bare.
»Mens elektrikeren sad her! Det var fuldstændig vildt,« siger Joan Ørting. Et slør lægger sig over de smilende øjne.
‘Nej nej, gå ikke. Hvorfor går du?’ mindes hun, at hun grædende fik fremstammet. Men han gik. Og der sad hun med elektrikeren. Var lige blevet forladt som 55-årig.
Joan Ørting er ikke sexolog og parterapeut for ingenting. Hun er hurtig til at analysere, hvorfor mænd vælger dén løsning.
»For de fleste er det svært at gå, uden at have en anden,« forklarer sexologen i hende og fortsætter så: »Det viste sig også, at Carsten havde haft noget kørende med en ung kvinde i et stykke tid. Hun var hans springbræt ud af ægteskabet,« fortæller Joan Ørting, som intet vidste før et halvt år senere.
I dag er hendes eksmand gift med en 48-årig kvinde. Joan Ørting ønsker ham kun alt det bedste og understreger, at hun på ingen måde er en offerrolle-type. Tværtimod.
Men den positive energi, hun udstråler og synes at være ét med, har dog ikke flydt lige uhindret gennem hende i tiden efter skilsmissen.
»Jeg prøvede at få ham tilbage. Skrev kun søde ting, at det var rigtigt og sundt, at vi hver især tog en pause. Jeg troede, at vi ville blive samlet igen. Men der var lukket.«
»Jeg har været meget sorgfuld omkring det og har lært, hvad det vil sige at have hjertesorg. Og jeg er glad for, at jeg har mærket den smerte. Men det tog mig tre år at komme over skilsmissen. Nu er det helet,« siger hun.
Selv om det kontante brud kom som et chok for hende, kan hun i dag se, hvor hendes ægteskab kørte af sporet. Se, at hun ikke så den ubalance, der var opstået.
Da de mødtes, var han den kendte. Ham fra tv. Men pludselig eksploderede Joan Ørtings karriere. Brevkasser. Sexskole på Christianshavn. Bøger. Tv.
»Pludselig var han bare 'Joan Ørtings mand'. Det var han træt af. Og jeg kan godt forstå, at det må have været vildt irriterende. Den kan være svær at sluge.«
»Den skulle jeg hurtigere have set og have pillet mig selv lidt mere ned. Rettet op på balancen,« erkender Joan Ørting og tænker, at han måske også følte sig afvist.
»Eksempelvis da jeg havde en elsker i en periode. Og samtidig troede han, at jeg havde det sjovere, når jeg holdt kurser i København, end når jeg var sammen med ham på Langeland.«
Joan Ørting er sikker på, at der var en mening med, at det endte, som det gjorde. Der var noget, hun skulle lære. Som hun har lært og er klar til at skrive en bog om.
Men hun lægger ikke skjul på, at hun gerne ville have evalueret sine 15 år med sin eksmand.
»Jeg har jo for vane at være gode venner med mine ekser,« siger Joan Ørting og smiler skævt.
»Men han gider ikke være den glade ekskæreste, sagde han. Jeg er ked af, at vi aldrig har fået sagt tak for det, vi havde sammen. Men jeg har ikke set ham siden.«
Elektrikeren har hun til gengæld siden talt med. Ham, der blev vidne til Joan Ørtings skilsmisse.
»Han syntes også, at det var lidt underligt,« griner hun.
