Joachim B. Olsen sammenligner den tidligere bordelmutter Anni Fønsby med HA-bossen Jønke.

Inden kuglestøderen Joachim B. Olsen tog af sted til Arizona, for at deltaget i TV2 Zulus nye serie 'Kvægræs', nåede han at få lavet om på holdsammensætningen.

Det var således meningen at Anni Fønsby skulle have deltaget i showet over there. Men det nægtede blandt andet Joachim B. Olsen at være med til. Han mente ikke, at den rufferisigtede frue hørte hjemme i et underholdningsprogram. Så han gjorde klar overfor TV2, at skulle Anni Fønsby med, så blev han hjemme.

- Det vil være et dårligt signal at sende, hvis man bruger en person som Anni Fønsby – og det hun står for – i et underholdningsprogram, sagde Joachim B. Olsen dengang til BilledBladet.

- Nu er han så kommet hjem fra en – med hans egne ord – fantastisk tur til Arizona. Men hans holdning til den tidligere bordelmutter er ikke blevet anderledes. Tværtimod.

- Jeg står ved det, jeg har sagt tidligere. Jeg kan ikke se, hvad hun skal i et underholdningsprogram. Det svarer til at tage Jønke med i et underholdningsprogram. Det gør man jo heller ikke, vel, siger kuglestøderen.

Når 'Kvægræs' rammer tv’et rundt om i landet, er det i den bedste sendetid. Det er også et problem, hvis der ridder en kvinde rundt, der er sigtet for at tjene rigtig store penge på andre kvinders aktiviteter på et lagen.

- Hvad skal man fortælle sine børn, når de spørger: Far, hvad er hun kendt for?, siger Joachim B. Olsen.

Nogle af de andre der deltager i programmet er Kia fra TV2 Zulus satireprogram 'Slemme slemme piger', skuespillerne Jonas Schmidt og Stephanie Leon, filminstruktøren Tomas Villum Jensen og sangerinden Inez fra Sukkerchok.