Jessica Simpson overraskede sine følgere på Instagram, da hun i torsdags lagde et billede op på sin profil.

Og det er selvfølgelig ikke det, der overraskende følgerne, men nærmere selve billedet. Det viser nemlig en utrolig fit Jessica Simpson.

Hun har ikke ligget på den lade side under corornakrisen. Det er billedet et tydeligt bevis på.

Til billedet skriver hun: 'Stod op før alle tre børn, så jeg kunne dyrke noget motion, og bare være mig selv. Bevæg dig, bevæg dig, bevæg dig for dit eget mentale helbred'

Og det er da også væltet ind med positive kommentarer til den 39-årige sanger. Både fra ukendte, men også kendte følgere.

Blandt andet skriver komikeren Chelsea Handler 'Du har mange muskler, søster' og en lidt mere ukendt følger skriver: 'Jaaaaa, hun er tilbage! Se lige de ben'.

Jessica Simpson tog voldsomt på, da hun var gravid med datteren Birdie Mae, som kom til verden i 2019.

Herefter gik sangerinden i gang med træningen og har altså i alt tabt sig hele 45 kg.

Ifølge hendes personlige træner, Harley Pasternak, skyldes vægttabet at Jessica Simpson har været utrolig motiveret.

»Hun har været så positiv. Hun sagde, at hendes krop ikke har tilhørt hende i de sidste mange år. Ikke på en dårlig måde, men på en positiv måde. Hun har brugt sin krop på at skabe liv, og nu er det hendes egen igen,« fortalte Harley Pasternak til People i 2019.

Jessica Simpson har i alt tre børn. Dem har hun sammen med sin mand, Eric Johnson, som hun begyndte at date i 2010. Parret sagde ja til hinanden i 2014 under et storstilet bryllup.