____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Modsætninger mødes og en ny boligstil opstår. Det synes at være overskriften for tv-værten Jes Dorph-Petersens hjem i Hellerup, som han deler med Louise Lehrmann.

Parret har kun boet sammen i et halvt år, men efterhånden er den fælles melodi fundet, fortæller parret i et nyt interview med Bolig Magasinet, hvor Louise Lehrmann indtil for nylig var chefredaktør.

Her inviterer det nye kendispar indenfor og viser rundt i etageejendommen, som altså nu rummer to meget forskellige personligheder, når det kommer til indretning. Det har været en lang proces at nå frem til det nuværende resultat, indrømmer Louise Lehrmann.

-  Første gang jeg besøgte Jes, tænkte jeg 'Hold da op, han har godt nok mange mørke arvemøbler'. Nu har vi mikset det hele, for jeg synes sagtens, to stilarter kan blive til én, hvis du blander dem med måde, siger hun i interviewet.

Og der er da også blevet plads til både skøre og seje souvenirs i parrets etagehus.

- Vores hjem rummer også de ting, der ikke er kønne, men som har en historie og en betydning for os. Jeg er et souvenir-menneske og elsker ting, jeg har fået alle mulige steder fra. Senest ishockeyhjelmen, som Frederik Storm har spillet med til VM sidste år, siger Jes Dorph-Petersen, som i dag er Champions League-vært på TV3.

Hjelmen har fået en plads på en hylde i stuen, fordi den siger noget om, hvem der bor i lejligheden. Med Louise Lehrmanns fulde accept.- Du kan godt købe dig til et flot hjem, men det er alle de ting, du har samlet gennem et helt liv, som giver dit hjem personlighed. Jeg kan godt lide de historier, der er i Jes' ting, bedyrer Louise Lehrmann.

Jes Dorph-Petersen er da heller ikke alene om at indføre aparte genstande i boligen. Selv har Louise Lehrmann bragt en speciel abe ind i parrets bolig.

 - Vi diskuterer stadig mit maleri med aben en gang imellem. Jeg elsker den effekt, det har på folk, når de opdager, at den søde abe er på pissoir. Det får folk til at stoppe op, griner Louise Lehrmann.Se flere detaljer om, hvordan parret med de forskellige stilarter har indrettet sig på Bolig Magasinets hjemmeside.

Du kan også følge Louise Lehrmann på Instagram her