karriere: Mr. News siger farvel til TV2 – nu skal han være Champions League-vært

Jes Dorph-Petersen, 52, snørede løbeskoene og løb ud i regnen, da nyheden om, at han forlader TV2 for at blive vært på Champions League, tikkede ud i medierne klokken 10.30 fredag formiddag.

- Jeg havde det lidt som Forrest Gump. Jeg havde bare lyst til at løbe væk fra det hele, fortæller en glad Jes Dorph-Petersen, der fortsat vil være at se på skærmen på TV2 frem til 1. april.

Mr. News har været på TV2 siden begyndelsen i 1988 og har flere gange flirtet med sportsverdenen, når der har været OL. Han har aldrig lagt skjul på, at han er glødende FCK-fan og ser alle kampe i Champions League.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det er det ypperste og fedeste i tv, så det ringede ret hurtigt hos mig, da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på Champions League. Det har været et stort ønske og en ambition, at hvis jeg nogensinde skulle skifte til noget, så skulle det være det.

Min far gav mig engang det råd, at man én gang i sin karriere skal lave et rullefald og skifte helt vildt, og selv om han nu er død, så har jeg gjort, som han sagde, fortæller Jes Dorph-Petersen, der det meste af dagen talte i telefon.

Rørende reaktioner

At hans jobskift også blev en nyhed i TV-Avisen, kom bag på ham:

- I dag har jeg opdaget, at jeg gør en forskel. Reaktionerne er meget rørende, men det viser jo, at jeg har gjort det rigtige. Jeg ved godt, at jeg har truffet en beslutning, der ændrer mit liv meget. og som er et fuldstændigt kursskifte for mig professionelt. Det var et valg om enten at blive på TV2 resten af mit professionelle liv eller gøre det her nu, siger Jes Dorph.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Han lægger ikke skjul på, at timingen og tilbuddet var så godt, at han ikke var i tvivl om, at han skulle slå til.

- Jeg kan mærke en genfødsel af helt nye ambitioner i mig. Det er mange år, jeg har siddet og lavet nyheder, selv om det er meget afvekslende og det fedeste job, jeg nogensinde har haft.

Jes Dorph-Petersen har flirtet med TV3 før. Men det er 15 år siden og ganske kort, da TV2 skulle begynde at lave morgen-tv.

Han er ikke i tvivl om, at han vil savne kollegerne og de store royale transmissioner, hvor han er som en fisk i vandet.

- Det eneste, jeg ikke kommer til at savne, er togturene fra Odense til København.Tyve år er lang tid, og de fleste, ja stort set alle, har skiftet job for længst. Ja, så er der lige Jens Gaardbo, der er tilbage efter at have været væk i 14 år, joker Jes Dorph-Petersen.

Er det på grund af pengene, Jes?

- Det er ikke på grund af pengene, men hvad jeg får, er en privatsag. Lad mig sige det sådan: Der er ikke noget job, uden at man får lidt løn for det, er det nærmeste svar.