Det var en veloplagt mr. News, der lørdag aften tog imod de mange fødselsdagsgæster.
Det var en veloplagt mr. News, der lørdag aften tog imod de mange fødselsdagsgæster. Foto: Anders Debel Hansen

Lars Løkke Rasmussen gør det. Reimer Bo Christensen gør det. Flemming Enevold gør det. Og nu gør Jes Dorph-Petersen det også – springer ud som cykelrytter.

Til sin forsinkede 50 års fødselsdagsfest lørdag aften- nat- og noget af morgenen, fik han en racercykel hjemmebygget af selveste Ole Ritter. Cyklen, der er en gave fra Ritter og kollegerne på TV2-nyhederne vejer kun otte kilo, og den gave udløser noget, B.T. kun kan tolke som et løfte, som venner, kolleger og familie nok skal vide at holde ham fast på.

- Næste år cykler jeg op af Mont Ventoux, siger Jes Dorph-Petersen. Mange berømte cykelryttere har prøvet kræfter med "det skaldede bjerg". Nu også Jes Dorph, som B.T. fanger i telefonen mens han går og rydder op efter festen i roklubben "Kvik"’s festlokaler i Svanemølle Havn.

- Det var en herlig fest, og dem der har stedet, siger der blev drukket over gennemsnittet. De sidste gik klokken halv seks i morges, siger Jes Dorph-Petersen med et grin.

Søren Kaster, Jes Dorphs ven og kollega helt tilbage fra dagene på Frederiksborg Amts Avis’ lokalradio i Helsingør i 80’erne, var toastmaster. Og der var mange taler – en af dem, der holdt tale var TV2-kollegaen Nick Horup.

- Han gav mig en AGF-trøje, han ville have mig til at konvertere fra FCK-tilhænger til AGF-tilhænger. Men det gør jeg altså ikke,"siger Jes Dorph, som muligvis havde frygtet det slet skjulte kupforsøg fra AGF’s fanklub. Gaven fra Nick Horup udløste nemlig en overbærende hovedrysten fra en anden af de inviterede festdeltagere, FCK-boss Flemming Østergaard.

chris@bt.dk

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.