Jens Gaardbo og Karen Thisted kendte hinanden fra de arbejdede sammen på TV 2.

Nu fortæller Gaardbo, hvordan han husker sin kollega, som netop er gået bort.

'Jeg arbejdede sammen med Karen især i de turbulente dage, da TV 2 stadig var ny. Jeg vil altid huske hende for en særlig kombination af det intuitive, opfindsomme og tænksomme. Og hun var sjov. Hun var godt selskab, og hun magtede mange genrer i vores fag,' lyder det fra ham i en meddelse til B.T.

Karen Thisted døde i sin lejlighed mandag morgen. Det fortæller datteren til Ekstra Bladet.

Arkivfoto af Karen Thisted, der blev 73 år. Hun gik bort mandag 16. marts.
Arkivfoto af Karen Thisted, der blev 73 år. Hun gik bort mandag 16. marts. Foto: Anne Bæk
Vis mere

»For 10 dage siden holdt hun et foredrag for Hjerteforeningen, hvor hun havde svært ved at trække vejret. Ved den lejlighed blev hun opfordret til at blive undersøgt,« sagde datteren, Marlene Thisted, og uddybede:

»Det blev hun i onsdags, hvor lægen sagde til hende, at hun skulle lægge sit liv og sin kost om, hvis hun stadig ville leve om tre-fire år.«

Karen Thisted arbejdede som journalist, radiovært, og så var hun med til at skrive flere bøger.

Thisted blev fundet i sin lejlighed mandag morgen af ambulancefolk, som hun selv havde ringet til. Hun blev 73 år.