Hvis man gik og troede, at Jennifer Lopez og Ben Afflecks bryllup var overstået, kan man godt tro om.

I sidste måned blev parret gift i Las Vegas, men den kommende weekend står atter i kærlighedens tegn for duoen, der har fundet sammen igen efter 20 år fra hinanden.

Og det bliver et bryllup af 'kardashianske-dimensioner'. Således vil festen vare hele tre dage, og den begynder allerede fredag med en såkaldt 'rehearsel'-middag for de nærmeste venner og familien. I USA øver man ofte brylluppet igennem, inden det egentlige bryllup.

Lørdag vil parret holde en storslået ceremoni, og søndag er der picnic og grillaften for alle de inviterede.

J.Lo og Ben Affleck dannede også par i 2002. Her er de til premiern af Lopez' film, 'Maid in Manhattan'.
J.Lo og Ben Affleck dannede også par i 2002. Her er de til premiern af Lopez' film, 'Maid in Manhattan'. Foto: DOUG KANTER
Vis mere

Det bliver en meget varm affære. Festen løber nemlig af stablen på Ben Afflecks gods i Riceboro i sydstaten Georgia, der altid kæmper med tårnhøj luftfugtighed og temperaturer langt over 30 grader i august.

Det bliver naturligvis Jennifer Lopez, der er weekendens midtpunkt.

»Det hele kommer til at handle om J.Lo. Ben vil have, at hun er festens fokus,« siger en kilde tæt på parret til Page Six.

Bruden kommer ifølge mediet til at bære Ralph Lauren-kjole, og hele verdens modebibel, Vogue, kommer til at følge brylluppet og for at dokumentere hele den glamorøse fest.

Matt Damon, Jimmy Kimmel og Casey Affleck er blandt nogle af de celebre gæster til festen, der bliver organiseret af den feterede bryllupsarrangør, Colin Cowell, der tager mellem 180.000 kr. og 180 millioner kroner for at arrangere et bryllup.

Heldigvis er parret sammen god for omkring 600 millioner dollars. Det svarer til omkring 4,4 milliarder kroner.