Det er formentligt ikke unaturligt, at nerverne sidder uden på tøjet, før man skal giftes med sin udkårne.

For Jennifer Lopez' vedkommende var nervøsiteten dog ud over det sædvanlige, da hun sidste år skulle giftes med Ben Affleck. Det fortæller sangerinden i 'Jimmy Kimmel Live!', beretter PageSix.

Ifølge hende oplevede hun nemlig »lidt ptsd« op til, at brylluppet skulle stå.

»Vi var så glade, og selvfølgelig skete det, men brylluppet var så stressende. En dag sagde Ben bare: 'Fuck it, lad os bare tage til Las Vegas og blive gift i aften',« fortæller hun.

Som sagt, så gjort, og i juli 2022 blev parret altså viet i Las Vegas – og igen en måned senere til en overdådig fest i Georgia, hvor parret fejrede deres kærlighed med venner og familie.

Grunden til, at Jennifer Lopez dog havde sine betænkeligheder op til vielsen er, at parret første forlovelse – fra 2002 til 2004 – som bekendt aldrig endte med et bryllup, men i stedet et brud.

Jennifer Lopez og Ben Affleck tilbage i 2002, hvor de første gang dannede par.
Jennifer Lopez og Ben Affleck tilbage i 2002, hvor de første gang dannede par. Foto: DOUG KANTER
Vis mere

Siden nåede de begge at gifte sig og stifte familie andetsteds, før de i april 2021 genfandt melodien og stod frem som kærester, næsten to årtier efter at de første gang var et par.

Jennifer Lopez var gift med Marc Anthony fra 2004 til 2014, og sammen har de tvillingerne Max og Emme.

Ben Affleck har børnene Violet, Seraphina og Samuel, med ekskonen Jennifer Garner, som han var gift med fra 2005 til 2018.