'Friends'-skuespilleren Jennifer Aniston er ramt af en stor sorg.

På Instagram skriver hun, at hendes far døde fredag i sidste uge⁣ – 89 år gammel.

'Søde far, John Anthony Aniston … ⁣  Du var et af de smukkeste mennesker, jeg har kendt. Jeg er så taknemmelig for, at du svævede til himmels i fred og uden smerter,' skriver den 53-årige skuespiller.

Ligesom sin datter var John Aniston skuespiller og havde en lang karriere på tv bag sig.

Han var især kendt for rollen som Victor Kiriakis maratonserien 'Days of Our Lives' – der på dansk hedder 'Horton Sagaen' – der med få afbrydelser har kørt fra 1965 og frem til i dag.

John Aniston, der oprindelig er fra Grækenland, kom med i serien i 1985, har været med i 3.782 afsnit af den uendelige historie og har vundet adskillige priser for sin rolle.

Flere af Jennifer Anistons kolleger kondolerer i kommentarfeltet, blandt andre Naomi Watts, der skriver:

'Sender masser af kærlighed.'

John Aniston har spillet med i 'Horton Sagaen' siden 1985. Foto Richard Shotwell/Invision/AP.
John Aniston har spillet med i 'Horton Sagaen' siden 1985. Foto Richard Shotwell/Invision/AP. Foto: Richard Shotwell
Vis mere

Mens danske Helena Christensen skriver:

'Han ser vidunderlig ud. Så blidt, smilende øjne. Jeg sender dig uendelig kærlighed.'

John Aniston var gift med Jennifers mor,  Nancy Dow, fra 1965 til 1980, og har sønnen Alex med sin anden kone, Sherry Rooney.