Tv-værten Kamilla Walsøe fortsætter bag skærmen, men først skal hun lige en tur til Roskilde-festivalen

Kamilla Walsøe fik en stor flaske champagne med på vejen, da hun havde sidste dag på skærmen som morgenvært sammen med Anders Breinholdt i TV2´s  'Go´morgen, Danmark'

 -Jeg kommer til at savne Anders. Vi har haft set så skægt i det halvandet år, vi har været sammen.For mig var det en morgen som alle andre os, hor vi gjorde os umage for at gøre afskeden så sjov som mulig, fortæller Kamilla på vej hjem.

Værtsparret sluttede morgenprogrammet, der også bød på en vaskeægte fjærtoman og ny Jaguar, med et lille sammenklip fra parrets tid sammen.

- Vi slutter lige så dumt, som vi begyndte, lød det fra Kamilla, der forlod Tivoli med den store flaske champagne under armen.

Næste stop er Roskilde Festivalen

- Fra idag er det sommer og om en time går turen til Roskilde- jubler hun.

Til august sætter Kamilla Walsø sig i redaktør-stolen bag 'Go´morgen, Danmark'.
 
- Så min opgave bliver at sørge for, at vores afløsere på skærmen, Mikkel Beha og hans kvindelige makker får en god start, og så indgår jeg fortsat i TV2´s værtsgruppe og springer ind, når der er ferie eller sygdom. Jeg tager mange gode ting med mig fra min tid som morgenvært, ikke mindst erfaringen med at lave 2 en halv times direkte tv. Det lærer man meget af.

Får sit eget show

Anders Breinholdt fortsætter 14 dage endnu, inden han stopper som morgenvært. På mandag går det løs med TV2´s sommermorgen-program 'Go,sommer, Danmark'  sammen med Lisbeth Østergaard.

Sidst i september er der premiere på Breinholdts nye sene aftenshow på TV2, der gerne skal trække unge seere til kanalen.

Som Anders Breinholdt selv forklarede Tanev i morsomme vendinger:

- TV2 sagde til sig selv: Vi har jo kontrakt med ham - vi kan ikke fyre ham!