20 måneder gamle Stormi er en tro kopi af sin mor, Kylie Jenner.

Det var hun i hvert fald til Halloween i weekenden, hvor hun var klædt ud som... ja, sin mor.

I maj var Kylie Jenner til den stjernespækkede Met Gala, hvor der er tradition for, at kendisser nærmest står i kø for at overgå hinanden i vilde kjoler og kostumer.

Her var den 22-årige 'Keeping up with the Kardashians'-stjerne selv iført et imponerende sølv og lilla skrud, som tilsyneladende blev så ikonisk, at hun måtte klæde sin 20 måneder gamle datter ud i selvsamme, da familie holdt Halloween i weekenden.

Corey Gamble, Kris Jenner, Kanye West, Kim Kardashian West, Kendall Jenner, Kylie Jenner og Travis Scott til Met Gala i maj 2019.
Corey Gamble, Kris Jenner, Kanye West, Kim Kardashian West, Kendall Jenner, Kylie Jenner og Travis Scott til Met Gala i maj 2019. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

På Instagram har Kylie Jenner delt et billede af datteren, som står og ser lidt betuttet ud med en sølv-lilla paryk på.

I sin lille hånd bærer hun en glitrende perlebesat håndtaske, mens hun er iført en imponerende sølvfarvet blondekjole med voluminøse pufærmer i fuskpels.

'Min baby!!! Jeg kan ikke klare det her,' skriver den stolte mor på Instagram og sender en bunke lille hjert af sted efter sin lille guldklump.

I kommentarfeltet har flere stjerner givet udtryk for, at de nærmest heller ikke kan være i sig selv over, hvor bedårende lille Stormi er i sit Halloween-kostume.

Blandt andet skriver modedronningen Donatella Versace: 'Sååååå sød!'

Disney-stjernen Vanessa Hudgens sender en smiley med hjerter i øjnene og skriver, at hun er ved at dø over den lille mini-Jenner.

Kylie Jenner har dannet par med rapperen Travis Scott siden 2017.

I februar sidste år blev de forældre for første gang til lille Stormi Webster.