I ti år boede jeg i Nordvestkvarteret ved Nørrebro. Stedet var en smeltedigel, i en radius af 200 meter var der store kontraster: Der var et bordel, en stor hashhandel, en tantra-sexklub, en muslimsk skole, og der blev solgt khat. Da bandekrigen begyndte, syntes vi ikke længere, det var sjovt at bo der. Vores søn gik i institution i Mjølnerparken, hvor indvandrerbanderne var. Når vi skulle til og fra vuggestuen, kunne vi se både rockere og drenge, der stod udenfor hele dagen i stedet for at gå i skole.





Det blev lige hedt nok, for vi boede også lige bag ved rockerborgen. Jeg var medlem af Det Radikale Venstre, men flygtede fra det parti og ind i Liberal Alliance – bla. fordi det var et tabu blandt radikale at tale om, at integrationen gik dårligt.

Fastelavn var årets fest

Som det nørdede barn, jeg var, var jeg meget begejstret for fastelavn. Det var årets fest og man kunne give den gas. Af og til lavede jeg mere end én udklædning til fastelavn. Her er jeg lyssignal med rødt i ansigtet. Andre år var jeg klædt ud som kalenderlys og gulerod. Jeg læste mange tegneserier som f.eks. Corto Maltese, og jeg læste fantasybøger.


En cremefrø med sovs

På stranden ved Tversted i Nordjylland sammen med mine bedsteforældre – og nej, vi brugte vist ikke mange penge på frisør. Det var et fantastisk fristed for os, og vi havde mors appelsinkage med. Min bedstefar var fabrikant, og han begyndte efter Anden Verdenskrig med at købe resterne af Odinstårnet, der var sprængt i stykker. Det var dengang Danmarks højeste tårn på 177 meter og lavet af stål, og det smedede han om til hestesko, møtrikker, skruer og meget andet til jernindustrien. Han sluttede i øvrigt altid et aftensmåltid af med at tage en cremefrø, køre den gennem sovsen og nappe den.

Fantastiske oplevelser

Her er jeg øverst på podiet – jeg vandt mange fynske mesterskaber. Jeg kunne svømme 100 meter på 1.04 minutter og 400 fri på 4.48. For mig var det et frikvarter at komme til svømning, og jeg fik nogle gode venskaber. Vi konkurrerede, stræbte efter noget sammen, var på ture og lå i soveposer og delte kiks. Det gav nogle fantastiske oplevelser. Jeg er opvokset på Fyn, i Næsby lidt udenfor Odense.

Merete RisagerGennemsnit: 9 (gammel skala) Vis mere

Gymnasiet var kedeligt

Jeg kom ud af Sct. Knuds Gymnasium i Odense med et ni-tal i snit – her står jeg som nybagt student med min far. Jeg syntes egentlig det var kedeligt at gå der, og det kom til at gå meget bedre med karaktererne, da jeg læste pædagogik på Københavns Universitetet. Undervisning skal være sjovt som udgangspunkt, men man skal ikke bilde sig ind, at læring er sjovt hele tiden. Jeg mener ikke, det er en god idé at man indfører heldagsskole og afskaffer lektier.

Pigerne hvinede. når jeg kom ind

Da jeg var 12 år gammel, nåede jeg min højde, 178 cm, og det var meget praktisk, fordi jeg var svømmer. Som man kan se på billederne, lignede jeg en dreng indtil slutningen af 3. g, hvor jeg var høj og tynd. Men så begyndte der at ske noget. Jeg blev også tit forvekslet med en dreng, og jeg har prøvet at gå ind i et omklædningsrum, hvor pigerne begyndte at hvine. Sådan var det for flere af os svømmepiger – vi blev jo meget muskuløse.

Tapas hos transvestit

Efter gymnasiet var én ting klart for mig: Jeg ville lære spansk og bo i Spanien. Jeg flyttede til Malaga og boede først på et værelse og senere i et spansk kollektiv med nogle gutter. Man kan sige, at jeg var der under dække af, at jeg skulle lære spansk, det gjorde jeg også, men det daglige liv i kollektivet var sjovt og præget af fest. Jeg fik f.eks. en god ven i ejeren af tapasbaren. Han var transvestit i sin fritid og vejede ca. 170 kilo. Han var en meget farverig karakter og han gav mig gratis frokost hver dag. Min mor er her på besøg, og far tog billedet – de var der i forbindelse med deres sølvbrylllup.

En lang barndom

Forleden så jeg i X Factor en pige med sådan nogle grimme pludderbukser, som jeg har på her, hvor jeg står med min mor og min storebror. Det var ægte 80er-look. Jeg måtte ikke komme på efterskole for min mor, men fik i stedet lov til at tage på en sprogskole i Hastings i England i tre uger som 14-årig. Det var den første snert af frihed. Det vildeste dengang var at holde videoaften og se syv videofilm i træk og spise kage. Da jeg blev lidt ældre, blev det til to øl nytårsaften, der skulle ikke så meget til. Jeg havde en meget lang barndom – og det ser jeg som en stor fordel.