Lyt til artiklen

Per Fly har lavet en film om en erotisk besat kvindelig fotograf. Det har fået ham til at sætte mere pris på sin hustru.

Priserne regner ned over filminstruktøren Per Fly. Selv dronning Margrethe har trukket hans navn op af hatten og udnævnt ham til ridder af Dannebrog. Men på trods af succesen dukker ordet 'angst' konstant op, når man snakker med ham.

Bange for at miste. For at blotte sig. Og for at det hele pludselig er slut.

- Jeg er nødt til at komme derhen, hvor jeg risikerer at miste det hele, og det er klart, at så bliver man også pissebange for netop at miste det.

Min yderste angst er at lave den film, der stopper min karriere. Det kan jo blive den her. Det ved jeg aldrig, siger den 50-årige instruktør med et grin – og med henvisning til sin nye film 'Kvinden, der drømte om en mand'.

Altfortærende erotisk besættelse


Den handler om modefotografen K (Sonja Richter, red.), der møder en mand fra sine drømme og hovedkulds sætter sin tilværelse med mand og barn over styr og kaster sig ud i en altfortærende besættelse.

Har du nogensinde selv oplevet besættelse?
- Jeg oplever den meget i forhold til mit arbejde, der kan blive så stor en besættelse for mig, at det vælter mit virkelige liv. At jeg har svært ved at være til stede i perioder i min familie.

Jeg vil jo ikke miste min familie. Derfor ved jeg, at jeg bliver nødt til at ritualisere det og sige, at nu trækker jeg mig ud af arbejdet og bruger tid på den.

Og det, at jeg har stiftet bekendtskab med angstneuroser på et tidligt tidspunkt i mit liv, har gjort, at min krop simpelthen siger til mig, når jeg skal passe på, siger Per Fly, der er gift med skuespilleren Charlotte Fich og har to børn.

Besættelsen lever i de fleste



Kan du sige, at det aldrig kunne ske for dig, at du bliver lidenskabeligt besat af en anden end din kone?
- Jeg tror, at for de fleste mennesker lever besættelsen som noget, vi kan falde i, hvis vi åbner for den. Og det behøver ikke at være erotisk.

Jeg tror, at de fleste mennesker kender det her ønske om at drukne i sin lidenskab. Og det er klart, at hvis man kender til det, så er de fleste latente ofre for besættelse.

Når man beskæftiger sig med en så passioneret lidenskab som i filmen, kan ens eget liv så ikke virke farveløst?
- Nej, for når jeg har været ude, så er der ikke noget, jeg ønsker mere end at komme hjem til mit småborgerlige hus og slappe af og se fjernsyn.

Fordi der er så stor sikkerhed og tryghed, som også er så væsentligt i mit liv.

Indsigt i erotisk besættelse


- Men hvis man kommer for langt væk fra lidenskaben, så går det galt, siger Per Fly, der også har oplevet det som angstprovokerende at få den indsigt, at kvinder kan blive erotisk besatte og forsvinde som K i filmen. For så kan det jo også ske med hans egen kone.

- Men et eller andet sted sætter det også følelsen af værdien af min kone op, at jeg er bange for at miste hende. Men det må selvfølgelig ikke tage overhånd, så jeg begynder at kontrollere hende i hoved og røv. Men det er angstprovokerende. Der ville ikke være noget mere forfærdeligt, end hvis hun kom i morgen og fortalte, at hun havde mødt en anden mand.

Intet er givet



- Men det tænder mig også. Det giver en lidenskab i mig, at det ikke bare er noget, der bliver smidt ind foran dig hver dag. Der er ikke noget, der er givet. Det kan være væk sådan her.

Der er meget sex og nøgenhed i filmen. Hvordan er det at skulle instruere folk i noget, de synes er grænseoverskridende?
- Det var næsten mere grænseoverskridende for mig, selv om jeg ikke havde tøjet af. Jeg skulle stå og sige tingene ved deres rette navn hele tiden, for ellers gjorde de ingenting. Og det kan jeg godt forstå, for der var ingen af dem, der ville eksponere deres eget erotiske liv.

Fik havnearbejdersprog



- Så derfor skal man som instruktør have en meget klar plan for, hvad man vil.

Allerede under forarbejdet tvang jeg mig selv til at sige ordene ligeud, så jeg fik simpelthen et havnearbejdersprog, som man ikke kan bruge andre steder end lige præcis dér, fortæller Per Fly.

lij@bt.dk