Arsenal havde lige scoret mod Liverpool, da Jasper Ritz' kæreste sendte en SMS og bad ham om at ringe.

Og det var ikke et hvilket som helst opkald, den tidligere DR-vært havde med kæresten, designer Asta Bang. Han fik nemlig at vide, at hun var gravid.

Han forklarer, at følelsen af lettelse, da det rigtige fodboldhold scorede, blev afløst af bekymring, fordi de to ikke havde været sammen så længe. Bare fire måneder, siger han til B.T.

De skulle dog bare kigge hinanden dybt i øjnene, inden de begge vidste, at selvfølgelig ville de gerne være forældre til dette barn.

Og det med at være forælder er ikke uvant for Jasper Ritz. Han er nemlig far til en pige, som han har fra et tidligere forhold. Han har også en podcast, der hedder 'farmænd' om netop det at være forælder.

Han fortæller, at parret venter en pige, som kommer til juli. Lige midt i Roskilde Festival, som også er stedet, hvor Asta Bang og Jasper Ritz først fandt sammen for snart et år siden.

Til spørgsmålet om, hvorvidt at de så dropper at tage på festivallen i år, kommer svaret uden omsvøb:

»Nej, er du sindssyg?« Ritz fortæller, at de begge er meget glade for Roskilde Festival, så de vil se, hvordan det går, når dagen nærmere sig.

Beslutningen om at få deres barn, var dog ikke uden overvejelser. Jasper Ritz indrømmer, han fik sved på panden, da han først fik beskeden. Hurtigt føltes det hele dog meget rigtigt.

Han glæder sig og siger, det hele er meget pladderromantisk lige nu, hvor de to  går og venter på at møde det nye lille menneske, der kommer.

Ritz ved dog godt, at det selvfølgelig også bliver hårdt, men de spændte forventninger fylder mest.

Jasper Ritz har været vært på DR-programmet 'Menneskeforsøg' og TV2 Zulu-programmet 'Ups, det er live.'