Det kan godt være, at 'Game of Thrones' blev et gigantisk hit og den dag i dag bliver anset for at være en af de største tv-serier nogensinde.

Det betyder dog ikke, at serien medførte voldsom anerkendelse eller rigdom for Jason Momoa, selvom han spillede en af de mest bemærkelsesværdige roller som vildmanden 'Khal Drogo'.

Den 41-årige skuespiller nåede nemlig kun at være med i første sæson, da hans karakter blev dræbt, inden serien for alvor blev et hit.

Og efterfølgende var både pengene og jobtilbuddene få. Det fortæller han i et stort interview med InStyle.

Jason Momoa.
Jason Momoa. NICK AGRO

»Vi sultede efter 'Game of Thrones'. Jeg kunne ikke finde arbejde. Det var virkelig en udfordring, når man har babyer og begravet af gæld, siger Momoa, som er gift med skuespillerinden Lisa Bonet.

Parret har to børn. En søn og datter, der er født i henholdsvis 2008 og 2007.

I interviewet fortæller Jason Momoa, at det først var i 2016 – fem år efter, at 'Game of Thrones'-sæson 1 havde premiere, at der begyndte at dukke jobtilbud op til ham.

Her scorede han først en stor rolle i filmen 'Justice League', og to år senere formåede han at få hovedrollen i 'Aquaman', hvor han spiller en hav-superhelt.

Jason Momoaog hans hustru, skuespillerinden Lisa Bonet.
Jason Momoaog hans hustru, skuespillerinden Lisa Bonet. NICK AGRO

Og den dag i dag, behøver han bestemt ikke at bekymre sig om, hvorvidt der kommer smør på brødet derhjemme. Hans kalender er nemlig fuldt booket frem til 2024, fortæller han til InStyle.