Jarl Friis Mikkelsen er ikke det mindste forarget over Caspers udlevering af sexlivet med hans datter Isabel

- Jeg knepper Jarlens datter, jeg knepper hende i røven. Sådan åbnede Casper Christensen det nye stand-up show, som Casper og Frank Hvam havde premiere på i aftes. Endda lige foran Jarlen og hans datter Isabel Friis-Mikkelsen, der sammen overværede showet. Men selvom de fleste fædre nok ikke vil være begejstret for at få udleveret sin datters sexliv, så tager Jarl Friis-Mikkelsen det med et smil.

- Jeg har intet imod det. Jeg sad ved siden af min datter, og vi skreg af grin, siger Jarl Friis Mikkelsen til bt.dk.

Men var det ikke lidt forargende at høre, at Casper knepper din datter i røven?

- Nu skal man jo ikke tro, at et stand-up show er dokumentarisme. Stand-up sætter ting på spidsen. Hvis det ikke er groft, er det ikke sjovt. Der er altid nogle, der bliver forargede på ens vegne, men jeg selv er ikke en pind forarget.

Casper fortalte os tidligere, at han glædede sig til at tage røven på dig. Gjorde han det?
- Ikke det mindste. Men det har han åbenbart gjort på min datter, siger Jarlen grinende og påpeger at showet faktisk var mildere, end han havde regnet med. 
- Det var egentlig meget sødt og venligt. De var mindre grove, end jeg havde regnet med, fortæller Jarlen.