For seks en halv uge siden lagde Janni Ree siger under kniven for at få lavet en ny numse.
Nu viser hun resultatet frem.
»Jeg synes, at resultatet er blevet rigtig, rigtig fint. Den sidder flot og har fået noget fylde – uden at være kæmpestor,« siger Janni Ree om sin nye numse, der er blevet lavet på den kosmetiske speciallægeklinik Cerix i København, og tilføjer:
»Nu håber jeg bare på, at den bliver der.«
Den 49-årige forsidefrue har nemlig fået at vide af sin læge, at 10 til 40 procent af det fedt, hun har fået omrokeret fra andre fedtdepoter på kroppen, godt kan ryge ud af numsen igen. Indtil videre er forsidefruen dog glad og tilfreds.
49-årige Janni Ree fortæller, at hun har valgt at få lavet sin numse, fordi hun ikke var helt tilfreds med, hvordan den så ud før.
»Med alderen begynder det hele at gå sydpå, man skal træne mere, og selv det er ikke en garanti for, at man får den numse, man gerne vil have. Derfor valgte jeg at få omrokeret noget af det fedt, jeg har på kroppen – selv om der ikke er så meget at tage af,« siger hun.
Forsidefruen fortæller da også, at mange af de reaktioner, hun har fået i kølvandet på operationen, tyder på, at mange kvinder har det på samme måde.

Selv om Janni Ree er på den anden side og er glad for sin nye numse, har vejen dertil ikke været helt smertefri.
Tidligere har hun fortalt, hvordan det efter operationen føltes, som om hun havde fået tæsk med en jernstang – hun havde aldrig oplevet noget lignende. Derudover har hun ikke kunnet sidde ned de sidste seks uger.
»Jeg har stået op og ligget på siden. Når jeg skulle spise sammen med Karsten, sad jeg på en specialpude,« siger Janni Ree.
Hele forløbet er blevet filmet til TV3-programmet 'Forsidefruer' og kan ses i næste sæson.