____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Janni Christensen, også kendt som den tidligere oddset-babe, er ikke i tvivl om, at kærligheden mellem hende og Karsten Ree vil holde, selv om hun i dag onsdag modtog sin fængselsdom.

Et år og tre måneders fængsel lød dommen onsdag, hvor Janni Christensen igen blev kendt skyldig i at franarre en ældre mand en formue på en million kr., som bl.a. blev scoret på hus- og bilsalg uden mandens vidende.

Byrettens dom på 21 måneders fængsel blev dermed reduceret med et halvt år, men Janni Christensen var stadig chokeret, da det betyder, hun skal en tur bag tremmer.

43-årige Janni Christensen har for nylig fundet kærligheden sammen med den 68-årige milliardær Karsten Ree, der for fem år siden solgte 'Den Blå Avis' til eBay for 2,1 milliarder kr.

Janni Christensen fortæller til BT TV, hvordan parret vil håndtere hendes fængselsdom.