Jane Fonda så døden i øjnene: Nu er der lys forude

En skygge har hvilet over hende. En truende skygge. Men på nippet til hendes fødselsdag fortrak den. Sendte lyset ind over hende.

»Det er den bedste fødselsdagsgave nogensinde,« skrev Jane Fonda glad på de sociale medier og fortsatte:

»I sidste uge fik jeg at vide af min onkolog, at min cancer er aftagende, og at jeg kan stoppe med kemo,« lød hendes lettede reaktion.

Det er kun tre måneder siden, at den ikoniske skuespillerinde offentliggjorde, at hun havde fået konstateret lymfekræft.

»Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er klar, jeg har haft et skønt liv,« lød hendes refleksion for nylig i et stort interview med Entertainment Tonight.

Men når hun om et par dage fylder 85 år, kan hun altså alligevel drage et lettelsens suk og kaste sig videre i den kamp, hun har gjort til sin. Klimaet.

Kampe har Jane Fonda ellers haft rigelige af i sit liv.

Den allertidligste var med hendes far, den kendte skuespiller Henry Fonda, hvis kærlighed hun måtte kæmpe for. Ved at undertrykke de følelser, der fik hende til at fremstå svag.

Vis mere

12 år gammel begik hendes mor selvmord. Gråden undertrykte hun. Parkerede den indvendig sammen med en stor skyldfølelse. Som blev forstærket af, at hun ikke kunne tale med sin far om den.

Faktisk var det først i forbindelse med, at hun 2005 udgav sin første selvbiografi, at hun var i stand til at give slip på den.

»Selvmordet havde intet med mig at gøre. Det var ikke, fordi jeg ikke var værd at elske,« har hun udtalt til People Magazine om den sene erkendelse.

Kampen som fulgte var med spiseforstyrrelsen bulimi. En kamp som endte med at vare i 30 år. Og blev vundet ved at kaste sig ind i en anden.

»Jeg er bundet af følelsen af, at hvis jeg ikke ser godt ud, er jeg ikke værd at elske. Derfor har det altid været vigtigt for mig at forsøge at se godt ud,« forklarede Jane Fonda for et par år siden til The Guardian om sine succesfulde workout-videoer.

Men også på den aktivistiske front, har Jane Fonda kæmpet utallige kampe.

Som ung i 1960erne var hun aktiv i menneskerettighedsorganisationerne og én af dem, der i årevis højlydt fordømte USAs tilstedeværelse i Vietnam.

Ligesom hun gik aktivt ind i indianernes kamp og åbent støttede den militante gruppe De Sorte Pantere, siden blev glødende feminist, Palæstina-forkæmper, protesterede mod Irankrigen og har i nyere tid kunnet føje lgbtq+ bevægelsen til sit omfattende aktivist-cv.

De seneste år har klimaet dog fyldt mest på Jane Fondas dagsorden.

»Sidste år var jeg ved at blive vanvittig. Jeg var så deprimeret over at vide, at alt var ved at falde fra hinanden og at jeg ikke gjorde nok,« udtrykte hun for et par år siden til The Guardian om sin nye kampzone.

I hvilken hun allerede er blevet arresteret adskillige gange.

I sin høje alder burde den prisvindende skuespillerinde måske tænke lidt mere på sig selv og sit helbred.

Tilbage i 2010 fik hun konstateret brystkræft og gennemgik i første omgang en brystbevarende operation, men seks år senere fik hun fjernet begge bryster, da canceren vendte tilbage.

Vis mere

Desuden blev hun ramt af hudkræft, og fik fjernet et stykke af sin læbe.

Læg dertil, at hun lider af knogleskørhed. Som er genetisk betinget. Og smertefuldt.

»Min far havde det. Min bror havde det. Din brusk forsvinder, og så er det knogle mod knogle. Av,« sagde Jane Fonda til Vogue.

Trods sine forskelligartede kampe har Jane Fonda troligt passet karrieren ved siden af. Senest syv succesfulde sæsoner af komedieserien ‘Grace and Frankie’ på Netflix med veninden Lily Tomlin.

For et halvt år siden måtte hun dog tage sin gamle kamp op. Mod kræften. Denne gang i lymferne.

»Kræft er en læremester og jeg er meget lydhør over for de lektioner, den giver mig. Én af de ting, jeg har taget til mig, er vigtigheden af stå sammen, så vi ikke er alene.«

»Og i min alder vigtigheden af tilpasse sig den nye virkelighed,« som Jane Fonda i sidste måned fortalte til Entertainment Tonight.

Her understregede hun også, hvor vigtigt det var for hende at bruge den tid, der var tilbage, på det vigtigste. På og med familien.

»Jeg vil rigtig gerne nå at se mine børnebørn blive så gamle, at jeg ved, de er landet et godt sted,« fortæller hun.

Men nu er hun om ikke helbredt, så i hvert fald så meget i bedring, at det er slut med de kemobehandlinger, som har været opslidende for hende.

»De første fire forløb rimelig smertefrit, men den sidste slog benene væk under mig, og i to uger var jeg stort set ikke i stand til at foretage mig noget som helst,« skrev hun forleden på de sociale medier.

Det kan hun nu. Og er tilbage i klimakampen. I en alder af 85.