Skuespillerinden Jamie Lee Curtis har løftet sløret for, at hun tog hårde stoffer med sin far, mens de begge var misbrugere.

Ligesom sin far Tony Curtis, er skuespillerinden kendt for blandt andet  sjove film, men bag facaden har der været nogle hårde år.

»Jeg vidste, at min far havde et problem, fordi jeg havde et problem, og han og jeg delte stoffer,« fortæller hun i et interview med bladet Recovery, hvor hun også åbner op om andre store familieproblemer.

I dag har hun nemlig fem søskende, men en gang var de flere.

Her ses Tony Curtis i sine unge år med skuespillerinde Janet Leigh.
Her ses Tony Curtis i sine unge år med skuespillerinde Janet Leigh.
Vis mere

»Jeg havde seks søskende. Jeg har fem. Min bror Nicholas døde af en overdosis heroin, da han var 21 år gammel,« fortæller hun.

I interviewet kommer hun ikke yderligere ind på, hvordan det foregik, når hun og faren delte stoffer, men hun lægger ikke skjul på, at det er et familieproblem.

Desuden var der perioder, hvor faren kun talte med Jamie Lee Curtis og ikke andre af sine børn.

Det var sidste år, at Jamie Lee Curtis åbnede op om sit misbrug til magasinet People.

Jamie Lee Curtis indrømmer at have taget hårde stoffer med sin far.
Jamie Lee Curtis indrømmer at have taget hårde stoffer med sin far. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Hun har været ædru i omkring 20 år nu, og hun har stadig sin mand Christopher Guest, som hun har været gift med i 33 år. De har to børn sammen.

Det var efter stjernen medvirkede i den berømte komedie 'Fisken de kaldte Wanda', at hun begyndte at tage stoffer.

Den berømte far, der som bekendt også var skuespiller og arbejdede overfor stjerner som Marilyn Monroe og Kirk Douglas, døde i 2010 af et hjertetilfælde.

Han havde tre år, hvor han ikke brugte stoffer, fortæller Jamie Lee Curtis, men det holdt ikke.