Skuespiller James Van Der Beek skriver på Instagram, at han og konen, Kimberley Brook, har mistet endnu et barn – en ufrivillig abort –inden for et år.
Den 43-årige 'Dawson Creek'-stjerne fortæller om den store sorg, som han går igennem nu.
'Efter at have gennemlevet en meget offentlig, ufrivillig abort sidste november var vi ovenud lykkelige, da vi fandt ud af, at vi var gravide. Denne gang holdt vi nyheden for os selv. Men sidste weekend, endnu en gang, 17 uger inde (i graviditeten, red.) ... havde den sjæl, som vi så frem til at sige hej til, en livslektie til vores familie, som ikke inkluderer at komme ud til os i en levende, fysisk krop,' lyder det blandt andet i hans opslag.
Han fortæller desuden, at hans kone blev kørt til hospitalet i al hast.
'Og som jeg stod der, taknemmelig for alle de mennesker, som navigerede i de labyrinter af regulativer for at redde hendes liv, men hjælpeløs i forhold til at hjælpe den kvinde, jeg elsker, ud over at massere hendes fødder og holde hende varm (...) – så var der noget, som blev ved med at køre igennem hovedet på mig igen og igen, som jeg nu føler mig kaldet til at dele: 'Vi bliver nødt til at tage vare på hinanden,' lyder det fra skuespilleren.
Han skriver i sit opslag, at verden er ramt af smerte lige nu, men han siger, at måden, man kan arbejde sig imod en mindre traumatiserende situation, er ved, at alle tager sig bedre af hinanden.
Desuden bruger han sin situation og den traumatiske oplevelse til at række ud til andre familier.
'Til alle de familier, som er gået igennem det her... I er ikke alene,'

Da familien oplevede den sidste ufrivillige abort, var det, mens James Van Der Beek medvirkede i det populære amerikanske danseprogram 'Dancing With the Stars', som svarer til 'Vild med dans'.
Han og konen, Kimberley Brooks, har sammen børnene Olivia på ni år, Joshua på otte år, Annabel på seks år, Emilia på fire år og Gwendolyn på to år, skriver People.