Det var vist de færreste, der ikke skrålede med på hittet 'Dream On' i begyndelsen af 00'erne.

Ikke desto mindre var hitmageren bag sangen, James Sampson, langtfra begejstret for monsterhittet, der for 18 år siden virkelig satte skub i hans karriere, efter han havde vundet det populære talentprogram 'Stjerne for en aften'.

Det fortæller James Sampson selv i P3's program 'Curlingklubben', hvor han forleden deltog i anledning af sin 50-års fødselsdag. Det skriver DR.

»I starten havde jeg virkelig ikke lyst til at indspille sangen. Jeg syntes faktisk, at den var virkelig irriterende, for den indeholdt så mange ord og var relativ hurtig at synge. Den føltes som en anden slags dakkedak-sang for mig, og det var ikke fedt, når jeg var helt ny i branchen,« siger han i programmet.

James Sampson, da han i 2001 vandt 'Stjerne for en aften'.
James Sampson, da han i 2001 vandt 'Stjerne for en aften'. Foto: MOGENS FLINDT
Vis mere

Her fortæller han også, at han 'heldigvis blev overtalt', og at han i dag er yderst taknemmelig og endda stadig optræder med sangen, selv om den altså har små to årtier på bagen.

Ifølge James Sampson formår sangen 'at sætte gang i festen' på samme måde, som den satte skub i hans karriere.

Den 50-årige amerikansk-danske musiker blev landskendt, da han i 2001 medvirkede i programmet 'Stjerne for en aften'. Året efter udgav han sit første album, 'James', hvor sangen 'Dream On' er inkluderet.

En sang, som James Sampson selv kalder for sit 'største hit i karrieren'.

James Sampson medvirkede i 2015 i 'Vild med dans', hvor han dansede med Mie Moltke.
James Sampson medvirkede i 2015 i 'Vild med dans', hvor han dansede med Mie Moltke. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

Og hvis man er fan af sangeren, er der godt nyt. For selv om det er længe siden, han har udgivet ny musik, så er der faktisk noget på vej, afslører han i P3-programmet.

Det er dog stadig på de tidlige stadier, så der er endnu ikke sat en dato på udgivelsen.