Jakob Kjeldbjerg ærgerlig over aflysning af 'Robinson Ekspeditionen': 'Jeg er jo bitter og skuffet'

»Sæt i gang!«

I over et årti har Jakob Kjeldbjerg med kontante råb styret løjerne, når håbefulde danskere har kæmpet om det famøse 'Robinson'-trofæ. I år er der dog ingen kappestrid, dødsarmbånd eller øråd at stå i spidsen for. 'Robinson Ekspeditionen 2020' er nemlig aflyst.

»Jeg er jo bitter og skuffet over, at jeg ikke skal lave 'Robinson Ekspeditionen', men jeg er hundrede procent afklaret med årsagen til det, og at det ikke kan være anderledes,« lyder det fra den 50-årige tv-vært.

Aflysningen kommer som konsekvens af den verdensomspændende corona-krise. I første omgang blev optagelserne, der normalt starter i april/maj, udskudt, men slutningen på pandemiens hærgen har fortsat lange udsigter, og derfor har NENT Group, der står bag programmet, truffet den tunge beslutning at aflyse.

Og der var da heller ingen anden udvej. Det ville være decideret uansvarligt at tage af sted, mener Jakob Kjeldbjerg.

»Vi ved ikke, om de har styr på det, og aner ikke, hvor hårdt de er ramt,« siger han med henvisning til de sydøstasiatiske lande, som 'Robinson'-holdet ville skulle rejse igennem.

»80-100 danskere, der skulle igennem Manila lufthavn og skulle i taxa... Den risiko kan vi ikke forsvare. Vi ville tage af sted i ond tro, og det ville vi aldrig gøre.«

Siden Jakob Kjeldbjerg i 2004 overtog tjansen som vært på programmet fra Thomas Mygind, har han hvert år måttet undvære familien i de to og en halv måned, optagelserne varer. Næsten da.

I 2012 blev programmet nemlig evalueret, og danskerne måtte for første gang siden 'Robinson Ekspeditionens' danske premiere i 1998 undvære at følge med i de underholdende konkurrencer og drænende levestandarder.

Nu er det så blevet tid til endnu en pause, før 'Robinson Ekspeditionens' 22. sæson bliver en realitet i 2021. Og det betyder også, at Jakob Kjeldbjerg har ekstra tid mellem hænderne.

Tid, han bruger sammen med sin familie, der ellers havde været splittet siden sidste efterår.

Her sendte Jakob Kjeldbjerg og hustruen Christine deres to døtre til Storbritannien for at studere. Men i takt med, at alvoren af corona-udbruddet stod mere og mere klart, blev de to piger på 16 og 18 år hentet hjem igen.

Nu er familien derfor samlet i hjemmet i franske Grasse uden for Nice, hvor de har boet de seneste 14 år.

»Jeg græder med det ene øje, fordi de ikke er i det skoleforløb, som de var så glade for,« siger han og henviser til, at der også er kommet noget godt ud af situationen.

Familien er nemlig blevet tættere.

Og selvom det er bittert at være ramt jobmæssigt, husker Jakob Kjeldbjerg sig selv på, at der er nogle, der har det værre.

»Jeg siger til mig selv: I forhold til dem, der ligger i respirator – Danmark har ikke været så ramt, men det har været slemt i Frankrig – kan jeg simpelthen ikke tillade mig at have ondt af mig selv. Det ville være fuldstændig grotesk.«

»Det er, som det er, og jeg håber ligesom alle andre, vi bare kommer igennem hurtigst muligt.«