Den amerikanske skuespiller Jada Pinkett Smith løfter for sløret for lidt af hvert i sit Facebook-talkshow 'Red Table Talk'.

Denne gang taler hun om en pikant oplevelse, hun havde i sin ungdom. Det gør hun foran sin mor og sin 18-årige datter Willow.

»Jeg har haft en trekant en gang. Jeg var meget, meget ung,« siger den i dag 47-årige skuespiller, der danner par med Will Smith.

Det siger hun i talkshowet ifølge News.com.au.

Jada Pinkett Smith danner par med skuespilleren Will Smith.
Jada Pinkett Smith danner par med skuespilleren Will Smith. VALERIE MACON

Hun var i starten af 20'erne, da hun havde sin seksuelle oplevelse. Men det var ikke et hit.

»Jeg var ikke vild med det. Der var ikke den grad af intimitet, som jeg ønskede. Men jeg har prøvet det, og tænkte: 'Nå, det var ikke noget for mig', konstaterer hun.

Dog fortæller hun, hvad der kunne gøre en seksuel trekant attraktiv for hende.

»Jeg har altid tænkt, at hvis jeg var forelsket i to personer, så ville det være noget helt andet. Så kunne jeg godt forestille mig at være med i en trekant.«

Den 47-årige tv-stjerne har tidligere indrømmet, at hun har været afhængig af onani og porno.

Hun har fortalt, at hun - da hun var 21 - brugte sexlegetøj til at give sig selv 'fem orgasmer om dagen'.

Jada Pinkett Smith har været gift med skuespilleren Will Smith i 22 år. Sammen har de børnene Willow og Jaden.

Red Table Talk blev først sendt i maj 2018 på Facebook Watch. Anden sæson af talkshowet fik premiere i maj 2019.