'Hvad har jeg dog gjort for at have det så godt.' De ord hørte han igen og igen sin hårdtarbejdende morfar sige med ydmyghed og taknemmelighed i stemmen.
Dem har mangemillionær Jacob Risgaard fra 'Løvens hule' taget med sig hele vejen til succesens tinder. Og han ville ønske, at også nutidens unge ville tage dem til sig.
»Jeg tror virkelig, at mange unge mennesker får et kulturchok, når de kommer ud i den virkelige verden.«
»Mange går ind i livet med en forventning om, at livet skylder dem et eller andet, så de kan leve et lykkeligt, rigt liv,« siger 43-årige Jacob Risgaard.
Den kendte iværksætter mener simpelthen, at mange forældre har for travlt med at pakke deres børn ind i vat med det resultat, at livet slet ikke kan leve op til deres forventninger.
»Man gør dem simpelthen en bjørnetjeneste. De bliver overhovedet ikke klædt på til den virkelige verden, hvor der jo ikke er nogen, der griber, når man falder bagover.«
Selv er han ikke blevet grebet. Har tværtimod helt fra barnsben måttet tage slagene, når han faldt hjemme i Nordjylland, hvor der ikke var meget at rutte med.
Jacob Risgaard husker godt følelsen af at være ham, der kom i skole i det forkerte tøj.
Husker alt for tydeligt, når hans mor rodede stativerne igennem hos Blå Kors i håbet om at finde en brugt LaCoste-trøje, så lille Jacob med det alt for mørke hår kunne ligne de andre børn.
»Hvis der ikke var nogen, kunne hun købe 'LaCoste'-logoer, hvor halen på krokodillen godt nok vendte den forkerte vej, og så stryge den på trøjerne, så jeg var lidt med,« fortæller han og ville ønske, at skoleuniformer var obligatorisk i Danmark.
»Som mindre barn er det forfærdeligt ikke at have råd til noget. Og derfor er det jo for sindssygt, at nogle teenagere kan finde på at købe sneakers til 20.000 kroner,« siger han indigneret og mener, at nutidens unge er både privilegerede og møgforkælede.
»De skal jo ikke have ros, bare fordi de har fået øjnene op om morgenen.«
Selv er han far til tvillinger på otte. Og det er ham magtpåliggende, at de – trods fars mange millioner – ikke bliver dén slags forkælede børn.
»Mine børn skal have nogle tæsk i livet. Ikke fysisk og bogstaveligt af mig, men de skal eddermame skubbes og have en masse knubs, så de bliver resistente, når livet virkelig melder sig på banen.«
»For mig må de lave, hvad de vil. Men dét, jeg allerhelst vil give videre til dem, er sulten til at ville drive noget videre. At de fik den sult, som jeg havde, og ikke tager noget for givet. Det er mit største håb,« lyder ordene fra den populære løve, der hver dag anstrenger sig for at leve op til sin afdøde morfars ord.
»Jeg synes, at jeg har været heldig, og føler ikke altid, at jeg har fortjent det. Derfor knokler jeg også hele tiden på for at gøre mig fortjent til det.«
