For første gang fortæller Kathrina Haugaard nu offentligt om sin far, entertaineren Jacob Haugaard, og det alkoholmisbrug, der prægede familien og hendes opvækst de første ti leveår. En barndom fyldt med usikkerhed, men som endte lykkeligt, da Jacob Haugaard kvittede alkoholen i kærlighed til familien.

Det var en sommerdag i 1992, nogenlunde samtidig med at Danmark eksploderede i en kollektiv glædesrus over EM-triumfen i Sverige. Kathrina Haugaard var ti år gammel, men erindringen om den dag hendes far, den folkekære entertainer Jacob Haugaard, kom ind ad døren i forældrenes sommerhus i Nordjylland sammen med Kathrinas mor, Ilse Wilmot, står stadig klart i erindringen.

Ilse Wilmot havde netop hentet sin mand hjem til familien igen, efter Jacob Haugaard i flere uger havde været i behandling for sit alkoholmisbrug.

»Det var virkelig stort, da min far kom hjem fra alkoholafvænning. Jeg husker tydeligt dagen. Han havde været væk i halvanden måned.  Vi måtte ikke tale i telefon med ham, kun skrive breve til ham. Så vi savnede ham meget. Min mor havde hentet ham, og så kom han dér og var så sød og sårbar. Jeg kan huske, han bl.a. sagde til os: ’Unger, nu må I sige, hvis der er noget, vi skal snakke om.’ Det var meget specielt at se ham igen, men samtidig turde man heller ikke gøre for meget ud af det. For hvad nu hvis det bristede. Hvis far faldt i endnu en gang.«

Sådan fortæller den i dag 35-årige Kathrina Haugaard om episoden, der blev vendepunktet i hendes opvækst. Efter ti års ægteskab, hvor Jacob Haugaards druk konstant havde trukket sorte skyer af svigt og usikkerhed efter sig, havde Kathrinas mor, Ilse Wilmot, stillet sin mand stolen for døren. Han måtte vælge: familien eller alkoholen.

Kærligheden til familien sejrede, og selvom Kathrina Haugaard ikke turde tro på det dengang, så havde hendes far endegyldigt sagt farvel til alkoholen til fordel for familien.

Står frem for en god sag

Nu fortæller Kathrina Haugaard for første gang offentligt om sin opvækst i en familie præget af farens alkoholmisbrug og hendes forhold til sin far. Det sker onsdag aften, når de begge gæster biografen Øst for Paradis i Aarhus til premieren på dokumentarfilmen ’I Fars Hænder’.

Den handler om filmens instruktør, Sven Vinge, og hans forhold til sin afdøde far, der frøs ihjel i en snedrive få kilometer fra familiens hjem som følge af sit alkoholmisbrug.

»Jeg har ikke selv haft noget behov for at stå frem eller hænge det beskidte vasketøj til tørre offentligt. Jeg blev spurgt af DOXBIO (forening der forsøger at fremme danske dokumentarfilm, red.), om jeg ville fortælle om mit forhold til min far i anledning af dokumentarfilmen. Jeg synes, filmen er så stærk og gribende, og derfor har jeg sagt ja. Generelt synes jeg ikke, vi kan tale for lidt om det her. Vi kender næsten alle sammen nogen i familien eller omgangskredsen, som drikker for meget i mere eller mindre udtalt grad. Det har altid konsekvenser for dem, der er tæt på,« siger Kathrina Haugaard.

Usikkerheden fyldte

Selvom hendes egen historie endte langt mere lykkeligt, end tilfældet er for Sven Vinge og hans far, så var Kathrina Haugaards opvækst alligevel præget af Jacob Haugaards alkoholmisbrug. Han kunne forsvinde flere dage i træk, når alkoholtrangen pressede sig på.

»Min far var kvartalsdranker, så det var ikke sådan, at han var fuld hele tiden. Der er masser af folk, der har haft en mere forfærdelig barndom end mig. Det er heller ikke sådan, at mine forældre har storskændtes, eller vi er vokset op med huller i skoene og har haft en opvækst fuld af svigt. Der har bare altid været den dér lille sten i skoen, der lå og gnavede. Den usikkerhed min fars alkoholmisbrug konstant gav anledning til i familien: ’Hvor er far henne’, ’skal vi sove hos bedstemor i nat’. Den slags bekymringer,« fortæller Kathrina Haugaard.

»Man var altid i en form for alarmberedskab, man var aldrig sikker på, om far kom hjem. Som barn har man brug for struktur og tryghed i hverdagen, og det var bare svært med en far, der var kvartalsdranker,« uddyber hun.

Dækkede over far

Jacob Haugaard kvittede som sagt alkoholen endegyldigt i 1992, da Kathrina var ti år gammel, og derfor husker hun ikke alkoholmisbruget i detaljer. Konsekvenserne mærkede hun mest, når far skulle sove branderterne ud på sofaen hjemme i huset i Malling syd for Aarhus.

»Jeg fattede tit ikke, at min far var væk på druk, og hvorfor det pludselig var bedstemor, der hentede mig. Det var bare hyggeligt. Men der har været masser af episoder, når han lå og sov den ud hjemme på sofaen, hvor han kunne have været væk i flere dage, og så var man bare så glad for at se ham, men i stedet for et knus, så fik man bare en hånd, der verfede én væk, fordi han nærmest lå og var helt bevidstløs,« siger Kathrina Haugaard.

Hun erindrer også, hvordan hun forsøgte at dække over sin far, når alkoholmisbruget til tider kammede over.

»Jeg kan huske en episode, da jeg var barn, og vi boede i Malling. Der var nogle børn på en legeplads, der drillende sagde: ’Din far var fuld i går. Jeg så ham på Rusen (det lokale værtshus, red.)’. Jeg kan huske, jeg svarede: ’Neeej, han var ikke’. Det var jo pinligt, og man prøvede hele tiden at dække af for ham. Man vil gerne sælge sin familie bedst muligt udadtil, og det er svært, når din far er alkoholiker. Der var også den ekstra ting, at min far allerede dengang var en semi-offentlig person,« siger Kathrina Haugaard.

Set udefra kan det virke som en hård opvækst, der kunne have splittet enhver familie og have martret de indbyrdes relationer. Alligevel har Kathrina Haugaard i dag et godt forhold til sin far, fastslår hun.

»Min far valgte os, familien, til og alkoholen fra. Det var på en måde den stærkeste kærlighedserklæring, han kunne give til min mor og os børn. Og min far og mor er jo stadig sammen i dag, og vi har et rigtig godt forhold til hinanden,« siger hun.