Kim Larsen har ved minatstid natten til fredag udgivet sine sidste tolv sang på albummert 'Sange fra første sal.' På albummet adresserer Kim Larsen blandt andet den nærtstående ende.

»Jeg tror godt, han vidste hvor det bar hen.«

Sådan siger Jacob Haugaard, som kendte Kim Larsen igennem mange år. Haugaard og Larsen lærte hinanden at kende i 1980'erne, da de rejste landet rundt med rockforestillingen 'Gorilla Galla'.

Han fortæller, at de senest mødte hinanden, når Jacob Haugaard agerede konferencier ved festivaller og koncerter.

Her ses Haugaard ved Grøn Koncert i 2017.. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Her ses Haugaard ved Grøn Koncert i 2017.. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Sarah Christine Nørgaard

Han fortæller, at man ikke ville høre Larsen brokke sig over sygdom.

»Det, man nogle gange glemmer om Kim Larsen, er, at han var en gentleman. Han delte ikke ud af sine dårligdomme. Han var af den gamle skole. Det holder man for sig selv«, siger Jacob Haugaard.

Entertaineren er en af dem, der havde direkte adgang til den bus, som Kim Larsen tit sad i før og efter koncerter.

»Kim Larsen var ikke sådan én, hvor man kunne komme og sige 'det er sgu godt vejr´ Hvis du til gengæld havde noget om Nietsche, så kunne man godt komme an.«

Mere indhold end form

I det hele taget var Kim Larsen én, der havde noget på hjerte, siger Haugaard. Det skulle være mere end tom luft og floskler.

»Kim Larsen var jo mere indhold end form. Han havde noget at sige, det var ikke bare sådan noget 'jeg elsker dig'.«

Jacob haugaard slår fast, at Kim Larsen med sin nye album sikkert bare har dannet grobund for en ny musikstil. Det siger han som kommentar til dem, der mener, at pladen bærer præg af at være indspillet i en stue.

Haugaard er ikke et sentimentalt menneske, men døden er en finurlig ting, siger han. For ham er det en underlig tanke, at de 12 sange, der nu er kommet ud, bliver det sidste, vi hører fra Kim Larsen.

Pladen skal høres

»Som han selv siger, 'fik du set, det du ville.'« siger han adresseret til sin gamle ven.

Han har kun læst om 'Sange fra første sal' indtil videre. Måske han får den at høre i P4, siger han.

Pladen skal i hvert fald høres, slår han fast.

Albummet 'Sange fra første sal' blev lavet af Kim Larsen, men også hans søn Hjalmer og hans gode ven og kollega, musikeren Jørn 'Ørn' Jeppesen.